Graduate til jobbet som full stack-udvikler i Pensions & Investments

Har du kendskab til C#/.NET? Og er du på udkig efter et arbejde, hvor du kan blive endnu bedre til at programmere? Så har vi en unik mulighed i ATP: Jobbet som full-stack udvikler og pladsen i et graduateforløb, der kan give dig den bedste begyndelse på arbejdslivet.

Vil du arbejde med full-stack-udvikling af vores tekniske platform?
I Pensions & Investments (P&I) forvalter vi mere end 700 mia. kr.

Det stiller høje krav til systemerne bag vores investeringer. Og høje krav til alt det, vi er ansvarlige for i Team Business Platform, hvor vi i øjeblikket leder efter en nysgerrig nyuddannet til jobbet som full stack-udvikler.

I teamet står vi bag de fælles IT-platforme i P&I, ligesom vi ansvarlige for BI-rapportering, automatisering/DevOps og udviklingsprocesserne, der dækker hele investeringsområdet i ATP. 

Konkret leder vi efter dig, der: 

  • er nyuddannet eller er ved at færdiggøre en kandidatuddannelse inden for IT
  • vil arbejde med full-stack-udvikling af nye og eksisterende dele af vores tekniske platform 
  • vil blive god til C#/.NET og vil arbejde med TypeScript/Angular
  • vil være med til at udvikle små og store web-apps, integrationer, tools, batchscripts og meget mere
  • vil implementere den tilhørende infrastruktur og konfiguration i vores Azure setup.

Er du nysgerrig?
Det er ikke et krav, at du kan det hele på forhånd. Det allervigtigste er, at du har kendskab til C#/.NET, at du har interesse for området og har lyst til at lære/blive endnu bedre, når det handler om:

  • udvikling af små og store applikationer på Microsoft-stacken
  • frontend-udvikling i Angular/RxJS
  • Azure; herunder fx DevOps-pipelines, serverless services eller tilsvarende. 

Det er vigtigt, at du er struktureret, vil bidrage til den daglige drift og er i stand til at arbejde selvstændigt på sigt, når du er kommet godt ombord i opgaverne. 

Vil du give dig selv den bedste begyndelse?
Som graduate i ATP bliver du fastansat og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. Du kan læse mere om forløbet her.

Som en del af Team Business Platform indgår du i P&I’s Business Support. Her får du en hverdag, hvor du hurtigt kommer til at arbejde helt tæt på de forskellige afdelinger på tværs af investeringsforretningen. Vi vil nemlig ikke nøjes med at sidde i et hjørne og lave løsninger ud fra en liste med krav. 

Vi vil forstå de udfordringer, vores kolleger sidder med, så vi kan bygge de løsninger, der er brug for. Det kan fx være programmer, der udstiller valutadækningen eller dashboads, der viser risiko og afkast for ATP’s portefølje – både på et overordnet niveau og helt ned på de enkelte finansielle instrumenter. 

Vi garanterer en hverdag, der er præget af høj faglighed og god humor, hvis vi selv skal sige det. Vi har højt til loftet, frihed under ansvar og en uformel omgangstone. Du får masser af faglig sparring, en flyvende start på karrieren og et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder øje med indkomne ansøgninger løbende, og fra uge 8 begynder vi at afholde samtaler.

Vi ansætter løbende og i takt med, at vi møder de rette personer. 

ATP's næste graduateforløb har officielt opstart fredag d. 1. september 2023, men der er mulighed for ansættelse og opstart tidligere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Platform, Kevin Hejn, på 6015 6482 eller khn@atp.dk.



#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder