Graduate til Koncernsekretariatet

Er du på udkig efter en fastansættelse og muligheden for at blive en del af et graduatenetværk? Og kunne du tænke dig at arbejde med analyser og strategiske beslutningsprocesser tæt på topledelsen? Så er du måske vores nye graduate.

Vil du hjælpe med at eksekvere på ATP’s strategi?  
I Koncernsekretariatet har vi ansvaret for en bred vifte af opgaver. Vi understøtter den administrerende direktør og den øvrige koncernledelse samt bestyrelser og samarbejder bredt med forskellige afdelinger i ATP.

Vi har derudover ansvaret for at udarbejde og følge op på ATP’s koncernstrategi og øvrige strategier.

Vi arbejder derfor helt tæt med ATP’s bestyrelser og øverste ledelse, når vi supporterer med diverse analytiske, politiske og interessentmæssige opgaver.

I øjeblikket er vi på udkig efter en graduate til at blive en del af teamet. En nysgerrig nyuddannet, der har lyst til at starte sin karriere i en central rolle med stor berøringsflade med resten af ATP-organisationen og eksterne interessenter.

Det betyder, at du fx kommer til at:

  • udarbejde analyser, oplæg og notater
  • bistå med at koordinere nye opgaver og lovændringer der berører ATP
  • betjene ATP’s bestyrelser såvel som øverste ledelse
  • understøtte og udvikle relevante strategier for koncernen.

Du vil opleve, at opgaverne vil variere og i høj grad være præget af aktuelle dagsordener eller leverancer fra vores interessenter. Alt sammen med det formål at levere på en række opgaver, der medvirker til at servicere borgere og virksomheder i Danmark.

Kan du tage styring?
Vi forestiller os, at du har læst noget i retning af Cand.merc., Cand.polit., Cand.scient.pol eller noget tilsvarende, der har styrket dine kompetencer, når det handler om at analysere forbedringspotentialer, god formidling og tænke strategisk. Du går nysgerrig til dine opgaver og tager udgangspunkt i at forstå interessenternes behov, hvorfor du også altid sikrer dig, at deadline overholdes.

Konkret leder vi efter dig, der:

  • er sikker i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • er stærk i tal
  • evner at samarbejde med mange forskellige typer af interessenter.

Vil du kickstarte din karriere i gode hænder?  
Som graduate i ATP bliver du fastansat, begynder sammen med ATP's øvrige graduates og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt.

Du bliver en del af Koncernsekretariatet, hvor du bliver mødt af seks dygtige kolleger, der alle står klar til at hjælpe dig godt i gang. Fællesnævneren for sektionen er høj faglighed og godt humør.

Vi tilbyder bl.a. et arbejdsliv i balance. Det betyder, at vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter i takt med, at vi finder de rette kandidater.

ATP’s næste gradudateforløb har officielt opstart torsdag den 1. september 2022, men der er også mulighed for ansættelse og opstart tidligere. Vil du vide mere om ATP’s graduateforløb, kan du besøge vores hjemmeside på atp.dk/graduates.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Susanne Tølbøl Lauritsen på tlf. nr. 3059 5505.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder