Graduate til operationel risikostyring

Er du på udkig efter en fastansættelse og muligheden for at blive en del af et graduatenetværk? Vil du arbejde med risci og governance? Så er du den graduate, der skal hjælpe os med at koordinere, formidle og implementere processer på tværs af organisationen.

Er du typen, der har antennerne ude?
I ATP er på vi på udkig efter en graduate, der har lyst til at indgå i afdelingen Drifts- og Projektrisiko. Dig, der vil have 14 dygtige kolleger, der er specialister, når det drejer sig om governance, risikostyring og GDPR. 

Du kommer til at varetage en central rolle inden for et område, hvor vi arbejder med risikostyring – særligt ift. compliance og omdømme. Et område, der har stor ledelsesmæssig bevågenhed. 

Konkret kommer du til at:

  • identificere, rapportere og formidle viden om risici og risikobilledet i ATP
  • bidrage til design og implementering af tværgående processer og metoder inden for operationel risikostyring
  • opbygge en stor viden inden for et bredt område, med mange interessenter. 

Interesserer du dig for risikostyring? 
Du har - eller er ved af færdiggøre - en kandidatuddannelse. Vi har ikke en bestemt studieretning i tankerne. Det vigtigste er, at du interesserer dig for risikostyring.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til revision, governancemodeller, beredskabsplaner eller GDPR, men det er ikke et krav. 

Du er nysgerrig, når det drejer sig om processer, trives med mange og forskellige typer af opgaver og er desuden: 

  • initiativrig og analytisk anlagt
  • i stand til at tænke på tværs/sætte din viden ind i et bredt perspektiv 
  • god til at etablere stærke relationer og kommunikere på tværs af afdelinger. 

Vil du være en del af et stærkt netværk?
Som graduate i ATP bliver du fastansat, begynder sammen med ATP’s øvrige graduates og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt.

I Drifts- & Projektrisiko kan vi ikke vente med at få dig med på holdet. Vi glæder os til at byde dig velkommen og sikre dig en flyvende start på din karriere. 

=dig? Så send en ansøgning
Vil du vide mere om ATP's graduateforløb, kan du besøge vores hjemmeside atp.dk/graduates. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Katja Aabye på tlf. 2044 9296. 

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. ATP's graduateforløb har officielt opstart onsdag d. 1. september 2021, men der er mulighed for ansættelse tidligere. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
Trappe