Integrationsspecialist til IT

Vil du være en del af finanssektorens mest attraktive arbejdsplads? Og har du erfaring med integrationsudvikling i SAP PO? Så er det måske dig, vi søger til ATP’s IT-organisation.

Vil du udvikle løsninger til gavn for samfundet?
I ATP administrerer vi to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, og i IT står vi derfor bag nogle af landets vigtigste digitale systemer.

Lige nu søger vi en Integrationsspecialist, der vil indgå i et agilt team om mangeartede udviklings- og driftsopgaver. Konkret vil dine arbejdsopgaver bestå af at:

  • tage lead på udviklingsopgaver og omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger i SAP PO
  • være medvirkende til at sikre den stabile drift på integrationsområdet sammen med resten af integrationsteamet.

Kan du navigere i en stor organisation?
Du har en relevant IT-uddannelse og solid erfaring med integrationsudvikling i SAP PO. Det er et plus, hvis du har din erfaring fra en større organisation eller konsulentbranchen, men det er ikke et krav.

Det er vigtigt, at du kan håndtere stor kompleksitet, da ATP administrerer tung lovgivning (f.eks. Ferieloven, Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag eller vores forretningsområder inden for Udbetaling Danmark). Derudover må du gerne have kendskab til:

  • SAP CPI (Cloud Platform for Integration) og gerne hands-on erfaring
  • at udvikle i Java i integrationsøjemed
  • IBM Sterling B2B og gerne hands-on erfaring.

Som person er du imødekommende og kan samarbejde med kolleger, der har andre tekniske færdigheder. Du kan være styrerende og faciliterende i forhold til at få designet og bygget gode integrationer i vores SAP PO system, og her husker du at fokusere på helheden og ikke kun på detaljen.

Du er den, der tager ansvar for dine opgaver og omsætter ideer til løsninger, og du opsøger gerne feedback. Og så går du metodisk til værks, når de kørende integrationsløsninger skal tilrettes. På den måde er du med til at sikre stabil drift.

Vil du være en del af et stort IT-fællesskab?
Du bliver tilknyttet sektionen Integration Developers og et team på 14 kolleger. Her vil du samarbejde med andre integrationsspecialister, RINA-systemadministratorer og kofax-specialister. I hverdagen veksler vi mellem projektarbejde ude i organisationen og opgaveløsning lokalt, og vi har en bred skare af opgavestillere.

Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen på en arbejdsplads, der har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive arbejdsplads i de seneste to udgaver af Version2’s IT Company Rank.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 30. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Integration Developers Christian Kusk Langvad på tlf. 2445 1722 eller cdl@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder