Investment Analyst til ATP Ejendomme

Brug din analytiske og talstærke tilgang til at føre investeringer hele vejen i mål hos en af Danmarks førende ejendomsejere.

Vil du sætte solide aftryk på analyser, indstillinger og gennemførelse af investeringssager i både ind- og udland? Så læs endelig videre, for vi har muligvis det perfekte job til dig. 

Til vores kontor i indre København søger vi en Investment Analyst, der kan deltage i opgaver inden for investering i nye ejendomme, frasalg af eksisterende ejendomme og udvikling af den bestående portefølje i tæt samarbejde med resten af Investeringsteamet samt kollegaer i blandt andet Asset Management og vores Development afdeling. 

I kraft af din talstærke tilgang får du en central rolle i forbindelse med det analytiske arbejde omkring investeringssager, værdiberegninger, financial modeling og indstillingsprocesser. Du bliver en del af et ambitiøst, engageret og dynamisk team, der har ansvaret for vores ejendomsinvesteringer og frasalg i Danmark og internationalt. 

Om dine nye opgaver
Som vores nye Investment Analyst skal du blandt andet: 

  • bidrage til udviklingen og eksekveringen af investerings- og porteføljestrategien i samarbejde med resten af teamet
  • udføre screening og analyse af potentielle investeringsmuligheder, udviklingssager og eksisterende ejendomme i den nuværende portefølje
  • stå for gennemførelse af finansiel analyse, herunder budget-, værdi- og/eller cash flow modellering
  • deltage i transaktionsprocesser, herunder koordinering af due diligence i samarbejde med eksterne rådgivere og kolleger i organisationen
  • understøtte vores ejendomsudviklere med analyser og regnekraft. Her forventer vi, at du kan anvende regneværktøjer professionelt
  • udvikle analyse- og præsentationsværktøjer
  • udarbejde indstillinger og oplæg til investeringskomité og bestyrelse. 

Du brænder for …
at levere rå regnekraft og at føre investeringer hele vejen i mål. 

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som HA, HD, cand.merc. eller lignende og relevant erfaring inden for ejendomme, transaktioner og/eller værdiansættelser. Du forstår dig på matematik, føler dig 100 procent hjemme i Excel, tænker forretningsorienteret og drives af at komme i mål med investeringerne. Desuden er du god til at bevare overblikket, når situationer og problemstillinger bliver komplekse. Du tager ejerskab på dine opgaver og sætter en ære i at levere analyser og indstillinger, der er korrekte og regnet igennem ned til mindste detalje. 

Idet stillingen indebærer samarbejde på tværs af organisationen samt med rådgivere og markedsaktører, skal du være god til at opbygge relationer, være en holdspiller og kunne kommunikere tydeligt – både mundtligt og skriftligt og på dansk såvel som engelsk. 

Vil du udvikle dit potentiale i en organisation med høje ambitioner? 
Du bliver en del af et dynamisk investeringsteam på fem medarbejdere, som på få år har løst transaktioner for over 10 mia. kroner. Vi har selv en vigtig rolle i at udstikke investeringsstrategien og ansvaret for, at den bliver eksekveret. Teamet leverer på højeste internationale niveau inden for M&A, finansiel modellering og indstillinger. En vigtig forudsætning for at lykkes sammen er det gode samarbejde i teamet. Derfor har vi fokus på en venskabelig og åben dialog i hverdagen, hvor der er plads til at vokse i ansvaret og opgaverne. Dette underbygges af en række sociale arrangementer og tilbud både i teamet og organisation. Organisatorisk kommer du til at referere til vores Head of Investment Jakob Folkenberg Eriksen og CIO André Scharf. 

ATP Ejendomme er en velkonsolideret organisation, som består af mere end 125 specialister inden for investering, byggeri og service. Vores ejendomsportefølje omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.  

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig 
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning inden 1. august 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Folkenberg Eriksen på tlf. 29 31 06 42.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder