Investment Manager til Global Direct Investments

Vil du arbejde med alternative investeringer? Har du erfaring og interesse for den efterfølgende asset management af aktivet? Så er du måske den Investment Manager, vi lige nu søger til Global Direct Investments – en del af ATP’s investeringsforretning.

Kan du gøre gode ting endnu bedre?
I Global Direct Investments er vi ansvarlige for ATP’s direkte investeringer og forvalter ca. 85 mia. kroner inden for infrastruktur, naturressourcer, energi, kredit og private equity.

Vi har det overordnede ansvar og kigger ind i investeringsmuligheder, vurderer relevans, gennemfører due diligence og foretager forhandlingerne. Efter transaktionens gennemførelse beskæftiger vi os også med asset management og eventuelt senere frasalg.

Vi er på udkig efter en ny kollega, der allerede har erfaring med alternative investeringer og heraf god forståelse for asset management. Dig, der har lyst til at være involveret i alle faserne af investeringens levetid – fra screening af potentiale til aktivt ejerskab og salg.

Du kommer primært til at beskæftige dig med infrastruktur og private equity-investeringer. Konkret bliver det bl.a. dig, der:

  • bidrager til investerings- og beslutningsprocessen ved køb eller salg af investeringer
  • indgår som en del af ATP’s hold i forhandlinger med samarbejdspartnere og/eller modparter
  • er udførende på investeringsindstillinger til investeringskomiteen
  • bidrager til strategiske initiativer med henblik på optimering og identificering af selskabsspecifikke value-drivers
  • indgår i dialog og sparring med selskabsbestyrelser- og ledelser, investorer og managers med henblik på at skabe merværdi for ATP og porteføljeselskaberne
  • arbejder med rapportering til (og inddragelse af) interne og eksterne interessenter

Er du i stand til at udfordre?
Vi forestiller os, at du har en finansiel eller investeringsmæssig uddannelsesbaggrund på kandidatniveau.

Du har solid finansiel forståelse og et par års erfaring med investeringsanalyse, M&A eller asset management fra fx en corporate finance-afdeling, et konsulenthus, en corporate development-afdeling i enten en virksomhed eller kapitalfond, en infrastrukturfond eller ved en anden institutionel investor.

Derudover er det centralt, at du har:

  • forståelse for hvilke value drivers, der skaber værdi for en virksomhed
  • bredt kendskab til og erfaring med værdiansættelsesmetoder og -modeller
  • styr på M&A-processer
  • mod til at arbejde indsamling og bearbejdning af materiale til monitorering af investeringer, ledelsesrapportering og performanceanalyser
  • evner og lyst til at formidle komplekse problemstillinger.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er detaljeorienteret, pligtopfyldende og sætter en ære i at deadlines overholdes, og at der bliver fulgt op.

Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
Du bliver en del af Global Direct Investment, der består 13 medarbejdere, hvor langt størstedelen har en finansiel eller investeringsmæssig baggrund.

Vi sætter en ære i at sikre en flad organisation med fokus på teamet og vigtigheden i at lykkes sammen. Du kan forvente høj faglighed og masser af god sparring både i teamet og på tværs i vores tætte samarbejde med risiko-, skat- og ESG-teams.

Global Direct Investment er en del af ATP’s investeringsforretning, hvor ca. 135 kolleger arbejder for at sikre økonomisk tryghed for danskere – hele livet. Vi forvalter en af Europas største pensionsformuer og investerer bl.a. i obligationer, aktier, fast ejendom og infrastruktur for at sikre de højest mulige pensionsudbetalinger til danskere.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest onsdag d. 17. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Interim Deputy Head of Global Direct Investments Anders Rose Topp på tlf. 2374 3075 eller Director Søren Holm på tlf. 2540 7751.

I Global Direct Investments søger vi ligeledes en Senior Investment Manager til samme team. Såfremt din profil passer bedre til den stilling, kan den søges her: link.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder