IT-Supporter til ServiceDesk
Kan du sørge for, at vores IT-systemer kører smidigt? Vi er nemlig 3.000 kolleger på tværs af hele ATP, der er afhængige af, at det hele fungerer. Hele tiden. Og her kommer du – vores nye IT-supporter - ind i billedet.

Har du øje for kunderne?
I ATP’s ServiceDesk er det vores fornemmeste opgave at sikre, at vores kollegers IT-systemer fungerer. Det gør vi bl.a. ved at besvare opkald og behandle sager i vores sagsbehandlingssystem. For fortsat at kunne sikre dette er vi nu på udkig efter dig, der:
- ønsker at arbejde i mange forskellige systemer og opbygge bred supporterfaring
- får energi af at løse IT-udfordringer for dine kolleger
- vil arbejde med en række forskellige kapacitets-/driftsleverandører og opbygge stor erfaring med incidenthåndtering.
I jobbet bliver det dig, der:
- yder 1. level IT-support
- udleverer IT-udstyr.
Får du tingene til at ske?
Der kan være flere veje til jobbet som IT-supporter. Vi ser gerne, at du er uddannet inden for IT-support, men det vigtigste er, at du generelt har solid IT-erfaring og en dyb teknisk interesse.
Du har kendskab til client software. Du er servicemindet og glad for at tale i telefon.
Vil du være en del af en prisvindende IT-arbejdsplads?
ATP handler om økonomisk grundtryghed for danskerne. Det er et stort ansvar, og derfor har vi samlet nogle af landets bedste hoveder til at løse opgaven.
Sammen arbejder vi for at gøre det så nemt og enkelt som muligt at være dansker. På den måde får alle udbetalt de rette ydelser, og vi skaber det højest mulige afkast på de investeringer, vi foretager med vores alle sammens penge.
Vi er knapt 3.000 medarbejdere, og det er alt fra investeringseksperter og IT-arkitekter, til kunderådgivere, jurister, økonomer og dataspecialister. I ATP’s ServiceDesk bliver du en del af en sektion bestående af 8 dygtige kolleger. Her vægter vi godt samarbejde, hvor alle tager ansvar for at hjælpe vores brugere og hinanden. Vi har en åben og ærlig samarbejdsånd og en god omgangstone.
Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen på en arbejdsplads, der i tre år i træk har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank.
I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Morten Damm Sørensen på tlf. 3010 5050 eller mail moso@atp.dk.
#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.