Juridisk teamlead til Udbetaling Danmark

Vil du være med til at dele viden og skabe kvalitet på tværs af ydelsesområder som fx Boligstøtte, Familieydelser og Pension? Og vil du løse ledelsesmæssige opgaver med andre teamleads og afdelingschefen? Så er du den jurist, vi er på udkig efter.

Kan du skabe læring i en stor organisation?
I Kvalitet og Klager søger vi en teamlead, der vil være med til at løse klagesager og sikre kvaliteten i vores sagsbehandling. Dig, der kan få læring fra klagesager og afgørelser ud i alle afkroge af organisationen. Og dig, der formidler og sikrer videndeling til medarbejdere og ledere. Dine arbejdsopgaver vil bestå af at:

  • opsamle viden til brug for kvalitetsforbedringer på baggrund af afgørelser fra Ankestyrelsen og klagesager¨
  • omsætte og formidle denne viden til medarbejdere og ledere i organisationen
  • kvalitetssikre og træffe beslutninger i konkrete sager.

Samtidig får du en vigtig rolle i at kompetenceudvikle medarbejdere, så vi forsat udvikler sagsbehandlingen. Derfor vil dine arbejdsopgaver også involvere:

  • løbende feedback til kolleger
  • at identificere kompetenceudviklingsbehov hos den enkelte medarbejder
  • at holde faglige udviklingssamtaler. 

Sammen med de øvrige teamleads og din nærmeste leder tager du del i at vedligeholde et godt samarbejde mellem kollegerne, og du bidrager til at styrke forholdet til vores samarbejdspartnere og interessenter.

Har du det juridiske overblik og lyst til ledelsesopgaver?
Du er uddannet jurist med nogle års erfaring, hvor du har opnået solid juridisk viden, og så er du interesseret i at:

  • stå for den faglige kompetenceudvikling af medarbejderne
  • styre driften i teamet, så vi overholder genvurderingsfristen
  • tilrettelægge og følge op på teamets leverancer
  • prioritere, koordinere og delegere opgaver.

Som person er du kvalitetsbevidst og systematisk. Du evner at skære en sag til og arbejde i dybden med den, og du kan også analysere mere generelle juridiske problemstillinger. Du er involverende og beslutningsdygtig med en høj faglighed. Og så kan du formidle det juridiske på en tilgængelig måde og omsætte din viden til praksis.

Vil du arbejde til gavn for danskerne?
Du bliver en del af afdelingen Kvalitet & Klager med en afdelingschef og 29 dygtige kolleger. Vi genvurderer afgørelser om opkrævning, barsel, familieydelser, boligstøtte og pension, og vi er med til at skabe læring i organisationen på baggrund af klagerne.

Vi arbejder på tværs af ydelsesområderne, og en del af klagerne behandles i forskellige ATP-centre rundt om i landet. Vi samarbejder bredt med mange dele af organisationen. Du bliver kontaktperson i forhold til både ledere og medarbejdere i den øvrige del af organisationen, og du vil få en hverdag med en bred kontaktflade.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning og CV senest d. 9. august. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tanja Skriver Frandsen på tlf. 9243 5885.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder