Juridiske sagsbehandlere til tab af erhvervsevne

Motiveres du af høj faglighed og juridisk sagsbehandling? Ønsker du at gøre en forskel for mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde? Så er du en af de medarbejdere, vi søger i Haderslev og Hillerød.

Kan du træffe den rette afgørelse?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er et særskilt specialområde i ATP, hvor vi behandler arbejdsskadesager.

Vi træffer afgørelser om erstatning, når mennesker er kommet til skade eller et blevet syge af deres arbejde. Hvert år behandler vi mere end 50.000 sager og bidrager på den måde til et moderne og trygt arbejdsmarked.

I øjeblikket er vi på udkig efter nye kollegaer til et område i AES, hvor vi behandler sager om tabt erhvervsevne.

Konkret søger vi dig, der:

  • har lyst til at arbejde med juridisk sagsbehandling
  • kan træffe uafhængige afgørelser med rette kvalitet
  • vil være en del af en arbejdsplads, som er kendetegnet ved mening, ambition og balance – hvor dit arbejde har stor betydning for samfundet, og hvor barren er sat højt, både når det gælder faglighed, karriereveje, godt kollegaskab, trivsel og sundhed.

Kommunikerer du klart og tydeligt?
Du er sandsynligvis uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende, men det er ikke afgørende. Du kan også have en anden uddannelsesbaggrund eller relevant sagsbehandlererfaring.

Som person er du i stand til at overskue de mange forskelligartede oplysninger, der indgår i behandlingen af arbejdsskadesager. Du formår at skære oplysningerne til, foretage konkrete vurderinger og kommunikere klart og tydeligt til vores kunder.

Du drives af de gode kundeoplevelser: At vores kunder får en afklaring af deres arbejdsskadesag effektivt og med rette kvalitet. Og du går op i, at vi i fællesskab når vores resultater.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Vi ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter – ved havnen i Haderslev eller på Kongens Vænge i Hillerød. I videoerne her, kan du møde et par af vores medarbejdere herunder Mark, der også arbejder med tab af erhvervsevne:

Morten: https://film.atp.dk/manage/video/65485416

Mark: https://film.atp.dk/tab-af-erhvervsevne

AES er en del af ATP, som er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på opgaveløsning, kundernes behov og trivsel. I ATP har vi en fleksibilitetsordning, der danner rammerne for, at vi løser vores kerneopgave effektivt og er en attraktiv arbejdsplads. De konkrete muligheder aftales i samspil med din leder.

=dig? Så send en ansøgning
Send os en kortfattet ansøgning, din motivation for at søge stillingen samt dit CV hurtigst muligt og senest søndag den 11. juni.

Vi planlægger ansættelsesopstart pr. 1. september 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • sektionschef i Haderslev, Camilla Bruus Petersen: 21 63 81 82eller cbp@atp.dk
  • sektionschef i Hillerød, Nøks Katrine Frydensberg: 60 65 78 93 eller nkf@atp.dk

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

 

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder