Jurist til kvalitetssikring og klagesagsbehandling

Vil du arbejde med kvalitet og klager på tværs af ydelsesområder som fx familieydelser, boligstøtte, folke- og førtidspension? Kan du formidle, så det komplekse bliver forståeligt? Og vil du være med til at sikre videndeling, der styrker vores sagsbehandling i hele Udbetaling Danmark? Så er du den jurist, vi er på udkig efter i Kvalitet & Klager. En del af ATP’s Administrationsforretning, der årligt udbetaler velfærds- og sikringsydelser for ca. 300 mia. kr. til mere end 2 mio. borgere.

Kan du sikre kvalitet i klagesagsbehandlingen og læring i en stor organisation? 
I Kvalitet og Klager søger vi en jurist, der vil være med til at løse klagesager og sikre kvaliteten i vores sagsbehandling. 

Dig, der kan få læring fra klagesager ud i alle afkroge af organisationen. Og dig, der formidler og sikrer videndeling til medarbejdere og ledere. Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • opsamle viden til brug for kvalitetsforbedringer på baggrund af afgørelser fra Ankestyrelsen og klagesager
  • behandle og kvalitetssikre konkrete klagesager 
  • være med til at sikre at vi overholder genvurderingsfristen. 

Som vores nye kollega bidrager du til løsningen af konkrete klagesager og medvirker til at løse afdelingens tværgående, juridiske opgaver. Du genvurderer afgørelser, analyserer Ankestyrelsens afgørelser og juridiske problemstillinger og opsamler og formidler viden om forvaltningsretten og god sagsbehandling.

Derudover er du med til at sikre godt samarbejde og ensartethed inden for klagesagsbehandling på tværs af ydelsesområder og de forskellige ATP-centre, der er placeret rundt om i hele landet. 

Har du et højt fagligt niveau?
Du er uddannet jurist og har sandsynligvis erfaring med sagsbehandling og forvaltningsret. 

Som person er du kvalitetsbevidst og systematisk. Du evner at skære en sag til og arbejde i dybden med den, og du kan også analysere mere generelle juridiske problemstillinger. Du er involverende og beslutningsdygtig med en høj faglighed. Og så kan du formidle det juridiske på en tilgængelig måde og omsætte din viden til praksis.

Vil du gøre klager til grundlag for læring?
Du kommer til at arbejde i en del af ATP’s Kvalitet & Klager med en afdelingschef og 28 dygtige kolleger.

Vi genvurderer afgørelser om opkrævning, barsel, familieydelser, pension og boligstøtte, og vi er med til at gøre klager til grundlag for læring i organisationen.

Du bliver ansat som juridisk konsulent eller specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer. 

Vi arbejder benhårdt for at sikre god service og høj kvalitet til gavn for alle de borgere, som vi servicerer i Udbetaling Danmark. Vi ser frem til at byde dig velkommen og garanterer et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. 

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest søndag d. 30. januar. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tanja Skriver Frandsen på tlf. 9243 5885.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder