Konsulent til dataanalyse og forretningsudvikling

Kan du analysere data og optimere forretningsmæssige processer? Interesserer du dig for IT-systemer, og har du flair for tal? Så er det måske dig, vi søger i Seniorpension, hvor vi sætter standard for god sagsbehandling for nedslidte borgere på tværs af landet.

Får du tingene til at ske?
Seniorpension er en relativ ny myndighed, som siden 2021 har været administreret af ATP. Vi er i Seniorpension lige nu på udkig efter en kollega, der vil være med til at analysere vores drift, optimere processer og sætte lys på forbedringsmuligheder via dataindsigt.

Konkret bliver det dig, der:

  • arbejder tæt på ledelsen og formidler ledelsesinformation
  • laver driftsanalyser og udarbejder prognoser, der understøtter driftsstyring
  • kan spotte trends i vores sagsbehandling
  • giver os indsigt i karakteristika om vores ansøgningsfelt og udviklingen her

Er du en grundig analytiker med solid dataforståelse?
Hvor du er i din karriere, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du har lyst til at byde ind på opgaverne og være med til at udvikle afdelingen. Derfor lægger vi vægt på dine datakompetencer, dit kendskab til forretning og IT samt din motivation.

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.merc, cand.polit, cand.scient.adm. eller lignende, men det er ikke et krav.

Hvis du netop har færdiggjort din uddannelse (eller gør det til sommer), så har du muligheden for at blive tilknyttet ATP’s graduateprogram, som du kan læse mere om her.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Seniorpension er en ordning, der er målrettet borgere, som nærmer sig folkepensionsalderen. I Seniorpension modtager vi ansøgninger, foretager arbejdsevnevurderinger og træffer afgørelser om seniorpension. Vi har ansvaret for tilkendelsen af seniorpension.

Du vil indgå i en lille gruppe, der blandt andet har ansvaret for udvikling af vores fagsystemer, automatisering af sagsbehandling samt understøtte afdelingen, hvor der er behov. Du kommer derfor til at indgå i et team, hvor opgaverne varierer, og hvor ingen dage er ens.

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os hurtigst muligt.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart 1. september.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Casper Colstrup Sommer på tlf. 2463 6883 eller mail cacs@atp.dk.  

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder