Konsulent til udvikling af Boligstøttesystemet i Udbetaling Danmark

Kan du afdække forretningsbehov og drive systemudvikling i en rolle, hvor du bygger bro og skaber løsninger i samspil med en lang række af interessenter og forskellige faggrupper? Forholder du dig til slutbrugerens behov, så vi designer det rigtige rigtigt? Så er det dig, vi søger til et område i ATP, hvor vi årligt står bag udbetalingen af ca. 16 mia. kr. til mere end 700.000 husstande.

Kan du drifte og udvikle løsninger?
I ATP’s Udbetaling Danmark er vi på udkig efter en ny kollega til rollen som forretningsspecialist. Dig, der vil hjælpe os med at optimere vores Boligstøttesystem. Et af landets vigtigste digitale systemer. Og et af de mest komplekse, der med garanti leverer faglige udfordringer, som du ikke finder andre steder.

Vi er ikke på udkig efter en programmør, der skal systemudvikle. Vi er derimod på udkig efter dig, der kan indgå i driftsarbejdet og drive videreudviklingen af vores system og kan agere bindeled, når du fx indhenter oplysninger fra sagsbehandlere og borgere på den ene side og teknikeren, der programmerer løsningen, på den anden.

Konkret kommer du til at:

  • udarbejde kravspecifikationer til leverandører med afsæt i udviklingen i lovgivningen og analyser af nuværende og fremtidige forretnings- og kundebehov
  • agere vidensbank, når du som specialisten leverer input til en bred palette af interessenter 
  • indgå i driftsarbejdet herunder analysere og prioritere fejl
  • arbejde med leverandørstyring
  • arbejde som en form for projektleder, når du driver ændringsanmodninger fra analyse, kravspecifikation, test og implementering.

Kan du bygge bro og gøre det komplekse forståeligt?
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og min. tre års erfaring fra en lignende stilling. Derudover er det centralt, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og er i stand til at opsøge viden på egen hånd
  • har evnen til at dykke ned i detaljer, så du får kendskab til alt fra A-Z
  • er i stand til at gøre det komplekse forståeligt i dit samarbejde med jurister, systemejere, dataspecialister, UX’ere, kommunikationskonsulenter, sagsbehandlere og de borgere, der modtager boligstøtte.

Vil du lave løsninger til gavn for samfundet?
To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP Koncernen. Når vi siger Din karriere - Danskernes tryghed, er det fordi, at vi kan garantere dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner, også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

Som vores nye kollega indgår du i ATP’s Administrationsforretning, som du kan læse mere om her. Du bliver en del af Produktudvikling Boligstøtte og en sektion med 12 dygtige kolleger i form af kunderådgivere, specialister og procesansvarlige.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. 

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 15. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Denis Dzankovic på tlf. 7175 0086. Vi holder ferie i uge 29, men behandler ansøgninger løbende derefter.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder