Konsulenter til forretningsudvikling i Pension & Sikring

Kan du drive effektive processer, analysere med afsæt i data og have fokus på gode kundeoplevelser – så er det måske dig, vi leder efter i Pension & Sikring.

Vil du løse opgaver til gavn for samfundet?
ATP går grundlæggende på to forretningsben. Det ene ben er vores pensions- og investeringsforretning. Det andet ben er det, vi kalder Administrationsforretningen – og her administrerer vi 2 ud af 3 velfærdskroner, der udbetales i Danmark. I 2021 var det over 300.000.000.000 kr.

Pension & Sikring (P&S) er en del af Administrationsforretningen – og her var det fx os, der for nylig stod bag udbetalingen af de mere end 86 milliarder kroner i indefrosne feriemidler. Vi har ansvaret for udvikling og drift af fx ATP Livslang Pension, Feriekonto, Lønmodtagernes Garantifond og mange andre opgaver, som vi administrerer på vegne af arbejdsmarkedets parter og staten.

Er det dig, vi leder efter?
I P&S Forretningsudvikling er vi på udkig nye kolleger, der har relevant erhvervserfaring, solid forretningsforståelse eller et ønske om at starte karrieren i et spændende læringsmiljø.

Konkret søger vi dig, der:

  • kan tage ansvar og drive processer selvstændigt.
  • kan omsætte analyserede behov og krav til effektive processer og værdiskabende løsninger.
  • er god til at samarbejde og bidrager til, at vores tværfaglige teams fungerer, trives og udvikler sig i fællesskab.
  • har styr på tal og data og har gode evner ift. at præsentere komplekse emner på en overskuelig måde, så data bliver til indsigt.
  • er interesseret i samfundet generelt og motiveres af at bidrage til centrale problemstillinger.
  • er udadvendt og dygtig til at kommunikere både på skrift og i mødet med vores mange samarbejdspartnere, kunder og kollegaer.

Har du kendskab til det agile rammeværk SAFe, er det et plus, men det er ikke et krav. Vi er virkelige gode til det, så du kan ikke undgå at lære det, når du først er startet.

Vil du have et job med mening?
Vi garanterer et job, hvor du arbejder tæt på de politiske beslutninger – og endnu tættere på at realisere målet om at skabe værdi for de lønmodtagere, virksomheder, elever eller pensionister, som beslutningerne er rettet imod.

Du kommer derfor til at arbejde i et unikt krydsfelt mellem det politiske maskinrum, udviklingen af konkrete løsninger, tæt på vores kunder og ledelsen i Pension og Sikring.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter i takt med, at vi finder de rette kandidater. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bodil Bygvrå Nielsen på 2972 6609 / bbn@atp.dk eller underdirektør Jesper Juel-Helwig på 5089 7810 JJ@ATP.dk

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder