Kontorelever til Udbetaling Danmark i Haderslev

Er du klar til en spændende elevuddannelse i Offentlig Administration? Vil du have praktisk erfaring fra en koncern, hvor vi årligt er i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx skal have udbetalt feriepenge, familieydelser eller modtager ATP Livslang Pension? Så er du en af de elever, vi søger i ATP’s Udbetaling Danmark i Haderslev.

Vil du være med til at sikre enkle og effektive kundeoplevelser?  
Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP Koncernen, og har ansvar for en række vigtige offentlige ydelser som fx folkepension og boligstøtte.

Som elev hos os bliver en af dine primære opgaver telefonbetjening, når du er i kontakt med borgere og virksomheder, der har spørgsmål til nogle af de ordninger og ydelser, vi administrerer.

Udover telefonbetjening arbejder du med sagsbehandling i vores IT-systemer. Du sørger for den gode kundeservice. Og så er du med til at sikre, at administrationen foregår så enkelt og effektivt som muligt.  

Vi sørger for, at du får en elevmentor, der altid er klar til hjælpe dig med dine opgaver. Du får rigtig gode udviklingsmuligheder og får mere og mere ansvar i takt med, at du lærer arbejdsopgaverne at kende.

Har du styr på detaljen?  
Du har bestået - eller forventer at bestå - en af følgende uddannelser inden 1. september 2021: 

  • EUX med fagretningen kontor 
  • HHX
  • Handelsskolens grunduddannelse med speciale (HG2, HGS), der giver adgang til offentlig administration 
  • HF, STX, HTX suppleret med en EUD-S inden for fagretningen kontor. 

Som person er du nysgerrig og grundig. Du er imødekommende og frisk på at gribe telefonen uanset hvilken henvendelse, det drejer sig om. Du trives med selvstændige opgaver, og så tager du ansvar for dit arbejde og din uddannelse.  

Vil du starte din karriere i gode hænder?
Hvis du vil vide mere om jobbet som elev i ATP, kan du klikke ind på www.atp.dk/elever, hvor du bl.a. kan møde et par af vores tidligere elever, der fortæller om deres hverdag. 
 
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Sammenlagt udbetaler vi velfærds- og sikringsydelser for ca. 300 mia. kr. til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Vi glæder os til at byde dig velkommen, til at få din hjælp og følge din udvikling.  

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 2. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Louise Pagaard Jensen på lpj@atp.dk eller tlf. 3068 5397.
 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder