Kunderådgiver til International Sygesikring

Kan du levere en god og effektiv kundeservice, hvor du møder kunden i øjenhøjde? Og trives du i en hverdag med mange opgaver? Så er du måske den kunderådgiver, vi søger til en fuldtidsstilling i International Sygesikring i Haderslev.

Kan du rådgive og sagsbehandle? 
Vi er på udkig efter dig, der kan rådgive vores kunder via telefon, sagsbehandle digitale henvendelser samt have kontakt til udenlandske myndigheder. 

Dig, der:

  • kan træffe beslutninger på egen hånd
  • er i stand til at skabe gode, enkle og effektive kundeoplevelser
  • trives i en dynamisk hverdag med skiftende opgavemængder
  • er vant til at arbejde med administrative opgaver med en vis grad af kompleksitet 
  • behersker et fremmedsprog, gerne engelsk eller tysk. 

Er du en erfaren kunderådgiver?
Vi sørger for en god og grundig oplæring, hvor du hurtigt selv får lov til at løse opgaver og tage telefoner med sparring fra en kollega.

Som person er du nysgerrig, ansvarsfuld og imødekommende. Du har muligvis en relevant uddannelsesbaggrund som kontoruddannet, professionsbachelor eller lignende, men det vigtigste er, at du har prøvet kræfter med rollen som kunderådgiver og arbejdet med telefonbetjening.

Vil du løse opgaver til gavn for samfundet?
I ATP udbetaler vi årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingsenhed af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

En af dine kommende kolleger i afdelingen er Monika, der også er kunderådgiver. Her sætter Monika lidt ord på hverdagen: 

”Noget af det jeg sætter allermest pris på ved at arbejde i International Sygesikring er den selvstændighed, vi har i vores job, og at vi har medbestemmelse i hverdagen. Men selvfølgelig også alle de gode kollegaer. Tre ord, som beskriver vores hverdag godt er: Alsidighed, medbestemmelse og gode kollegaer”.

=dig? Så send os en ansøgning
Vi søger med tiltrædelse snarest muligt og holder derfor samtaler løbende. Ansøgningsfristen er d. 19. september.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ATP generelt, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lina Nielsen på tlf. 9243 5882.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder