Kunderådgiver til Studiegæld

Er du god til at bevare overblikket? Kan du levere solid kunderådgivning på telefonen? Og vil du være en del af en omskiftelig hverdag omringet af professionelle og kvalitetsbevidste kolleger? Så er du den kunderådgiver, vi søger.

Kan du bidrage til de gode kundeoplevelser?
I ATP’s studiegæld søger vi en ny kollega, der har erfaring med at yde god og effektiv rådgivning, hvor kvaliteten er i højsædet. En god kommunikatør (mundtligt og på skrift), som trives med en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne kan variere.

Vi søger dig, der bl.a. kan varetage kundekontakt på telefonen, når vi dagligt rådgiver nogle af vores ca. 500.000 kunder vedrørende tilbagebetaling af studielån, tilbagebetalingskrav og statslån udbetalt efter SU-loven.

Trives du med en travl hverdag?
Du er god til at bevare overblikket, trives med forandringer og behersker engelsk mundtligt og på skrift.

Du er drevet af et lovreguleret arbejdsområde, er klar på videndeling med dine kolleger, og så har du en holdning til, hvad tilstedeværelse og arbejdsglæde betyder for et team.

Derudover er du:

  • erfaren bruger af Microsoft Office - herunder mere specifikt Excel, Word og Outlook
  • i besiddelse af solid IT- og systemforståelse
  • en aktiv medspiller, når det drejer sig om at skabe en arbejdsplads i verdensklasse 
  • god ift. myndighedsrollen og forstår vigtigheden i skriftlig dokumentation.

Vil du arbejde med en stor og vigtig samfundsopgave?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingsenhed af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Som kunderådgiver i Studiegæld bliver du en del af et engageret team, hvor konstruktiv feedback er en del af hverdagen. Du får professionelle og kvalitetsbevidste kolleger, der lægger vægt på vidensdeling og læring i tværgående sammenhænge.

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

Din løn fastsættes efter gældende overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt. Vi screener og indkalder til samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet rette kandidat. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Margith Vestergaard på telefon 2476 7242.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder