Kunderådgiver til Studiegæld – tidsbegrænset stilling

Er du god til at bevare overblikket? Kan du levere solid kunderådgivning af højeste kvalitet? Og vil du være en del af en omskiftelig hverdag omringet af professionelle og kvalitetsbevidste kolleger? Så er du måske den kunderådgiver, vi søger til en tidsbegrænset stilling med udløb den 31. januar 2022 og med start hurtigst muligt.

Kan du bidrage til de gode kundeoplevelser?
I ATP’s studiegæld er vi på udkig efter en ny kollega, der har erfaring med at yde god og effektiv rådgivning, hvor kvaliteten er i højsædet. Dig, der er en god kommunikatør, som kan udtrykke sig på skrift, og dig, der trives med en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne kan variere.

Du kommer til at assistere os, når vi dagligt rådgiver nogle af vores ca. 500.000 kunder om tilbagebetaling af studielån, tilbagebetalingskrav og statslån udbetalt efter SU-loven.

Trives du med en travl hverdag?
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en myndighed, hvor du har truffet afgørelser og haft telefonisk kontakt til borgere. Du er god til at bevare overblikket og trives med forandringer. Samtidig er du motiveret af et lovreguleret arbejdsområde og er klar på at dele viden med dine kolleger. Og så har du en holdning til, hvad tilstedeværelse og arbejdsglæde betyder for et team. Derudover er du:

  • erfaren bruger af Microsoft Office og særligt Excel

  • stærk i IT- og systemforståelse

  • god til tal

  • engageret i at spille en rolle, når det drejer sig om at skabe en attraktiv arbejdsplads.

Vil du arbejde med en stor og vigtig samfundsopgave?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Som kunderådgiver i Studiegæld bliver du en del af et engageret og ambitiøst team, hvor konstruktiv feedback er en del af hverdagen. Du vil få professionelle og kvalitetsbevidste kolleger, der lægger vægt på vidensdeling og læring i tværgående sammenhænge.

Din løn fastsættes efter gældende HK-overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning inden søndag d. 13. juni. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kent Pedersen på tlf. 5172 7599.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder