Kunderådgivere til pensionsområdet i Udbetaling Danmark

Kan du levere enkel og effektiv kundeservice på et komplekst grundlag? Og vil du sikre borgere i hele Danmark god sagsbehandling på pensionsområdet? Så er du måske en af de kunderådgivere, vi søger til fuldtidsstillinger 1. december.

Vil du rådgive og sagsbehandle?
I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt er vi i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge.

Ydelsesområdet Pension består af førtids- og folkepension samt en række tillægsydelser herunder pensionsforhold for danskere, der bor i udlandet. Kontakten foregår både via telefon og gennem sagsbehandling af vores digitale kundehenvendelser, og her er det din opgave at sikre, at kunden får svar på sin henvendelse på en enkel og effektiv måde.

Du bliver en del af et team af professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i moderne kontorfaciliteter. Vi lægger vægt på motivation og evne til videndeling og læring – og så skal det være sjovt at gå på arbejde.

Vi sørger for en god og grundig oplæring, som er en kombination af undervisning og praksis. Det betyder, at du hurtigt selv får lov til at løse sager og møde kunden i telefonen med sparring fra dine kolleger.

Kan du skabe mening for kunden og sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen?
Der kan være flere indgange til jobbet som kunderådgiver i ATP.

Du har god talforståelse, erfaring med kundeservice, og uddannelsesmæssigt er du kontoruddannet, finansøkonom, professionsbachelor i offentlig administration eller lignende.

Du har sandsynligvis prøvet kræfter med rollen som kunderådgiver eller sagsbehandler tidligere, men det vigtigste er, at du motiveres af opgaven, har solidt kundefokus og formår at omsætte kompleks viden og lovgivning.

Derudover er det centralt, at du:

  • motiveres af at skabe gode kundeoplevelser – også i form af dine bidrag til forbedringer i dagligdagen
  • trives med administrative opgaver i en organisation, hvor der er fokus på digitalisering, men hvor du også brænder for at tale med og hjælpe vores kunder
  • er god til at samarbejde og dele viden
  • motiveres af at nå egne og fælles produktionsmål
  • er nysgerrig, ansvarsfuld og imødekommende.

Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
Vi ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter – tæt på byen og motorvejen. I huset er vi mere end 225 ansatte, der arbejder med et udvalg af de ordninger, ATP administrerer.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte, og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring.

=dig? Så send en ansøgning
Send os en ansøgning og dit CV senest søndag d. 9. oktober. Vi indkalder til samtaler løbende, så send den gerne i dag. Ønsket opstart 1. december.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Vinni Vatnhamar Hvas på tlf. 4141 4671.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder