Kunderådgivere til Udbetaling Danmarks pensionsområde i Vordingborg

Kan du levere enkel og effektiv kundeservice på et komplekst grundlag? Og vil du sikre borgere i hele Danmark god sagsbehandling på pensionsområdet? Så er du måske en af de kunderådgivere, vi søger.

Vil du rådgive og sagsbehandle?
I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt er vi i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge.

Ydelsesområdet Pension består af førtids- og folkepension samt en række tillægsydelser, herunder pensionsforhold for danskere, der bor i udlandet.

Som vores nye kollega, bliver det dine arbejdsopgaver at:

  • behandle telefoniske henvendelser fra borgere, der ringer vedr. pension
  • sagsbehandle kundesager. Her er det din opgave at sikre, at kunden får svar på sin henvendelse på en enkel og effektiv måde.

Du bliver en del af et team af professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i moderne kontorfaciliteter. Vi lægger vægt på motivation og evne til videndeling og læring – og så skal det være sjovt at gå på arbejde.

Vi sørger for en god og grundig oplæring, som er en kombination af undervisning og praksis. Det betyder, at du hurtigt selv får lov til at løse sager og møde kunden i telefonen med sparring fra dine kolleger.

Kan du skabe mening for kunden og sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen?
Der kan være flere indgange til jobbet som kunderådgiver i ATP.

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, finansøkonom eller har en professionsbachelor i offentlig administration eller lignende. Du har en god talforståelse samt erfaring med kundeservice.

Du har sandsynligvis prøvet kræfter med rollen som kunderådgiver eller sagsbehandler tidligere, men det vigtigste er, at du motiveres af opgaven, har solidt kundefokus og formår at kommunikere kompleks viden og lovgivning på en forståelig måde for borgerne.

Derudover er det centralt, at du:

  • motiveres af at skabe gode kundeoplevelser – også i form af dine bidrag til forbedringer i dagligdagen
  • trives med administrative opgaver i en organisation, hvor der er fokus på digitalisering, men hvor du også sætter en ære i at tale med og hjælpe vores kunder
  • er god til at samarbejde og dele viden
  • motiveres af at nå egne og fælles produktionsmål
  • er nysgerrig, ansvarsfuld og imødekommende.

Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
Vi ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter – kun fem minutters gang fra Vordingborg station og godt placeret ift. indfaldsveje. I centeret er vi ca. 280 ansatte, der arbejder med et udvalg af de ordninger, ATP administrerer.

Vi går op i godt kollegaskab og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, åbenhed og dialog, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte, og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring.

=dig? Så send os en ansøgning
Send og en motiveret ansøgning og dit CV senest søndag d. 9. oktober.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart d. 1. december.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mie Langhoff Madsen på tlf. 4147 3166 eller mail mima@atp.dk.

 

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder