Lønspecialist til team Payroll

Vil du være med til at håndtere lønnen i en stor koncern? Er du god til detaljer? Og vil du være en del af et team, hvor vi gør meget ud af samarbejdet? Så er det måske dig, vi søger.

Vil du være en del af vores team?
Vi søger en ny kollega til vores Payroll-team, som har erfaring med alle aspekter i en lønadministration, og som kan få tallene til at stemme. Teamets arbejdsopgaver består blandt andet af:

  • udbetaling af løn til organisationens ca. 3000 medarbejdere med skarpt fokus på kvalitet og deadlines

  • alle afstemninger i forbindelse med lønafregning

  • indberetning, afstemning og afregning til offentlige myndigheder

  • at servicere vores kolleger i forbindelse med lønfaglige henvendelser.

Har du erfaring fra lønområdet?
Du har en relevant uddannelse og flere års erfaring med lønrelaterede opgaver.

Du har forståelse for overenskomster, og du har en interesse for at tilegne dig viden inden for lønområdet. Du er god til at sætte dig ind i ny lovgivning og anvende den i praksis. Er du rutineret bruger af Excel, og har du kendskab til SAP, vil det være en fordel.

Som person er du god til at tage selvstændige initiativer og finde løsninger på de opgaver, der udfordrer. Du bidrager til dit team, når der er brug for din viden og får energi af at samarbejde med andre. Du har styr på detaljen, for vi sætter en ære i at lønudbetaling og afstemninger er korrekte.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du bliver en del af et velfungerende team på fire kolleger, som har fokus på samarbejde og sparring.

Vi har ansvaret for hele paletten af opgaver i forbindelse med løn- og tidsadministration. Teamet er en del af Koncernøkonomi, hvor der er 70 medarbejdere. Vi er en del af en stor organisation, hvor du også vil have en stor kontaktflade til HR. Du vil opleve, at vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og at vi vægter faglig sparring med hinanden i det daglige højt.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest torsdag d. 31. juli. Samtaler er i uge 33. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig lead i Payroll-teamet Birgitte Christensen på tlf. 4820 4442 eller bic@atp.dk eller afdelingschef Kristine Lund Pedersen på klp@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder