Medarbejdere til juridisk sagsbehandling

Vil du arbejde med erstatning inden for person- og arbejdsskadesager? Og ønsker du at gøre en forskel for den enkelte, der er kommet til skade? Så er du en af de medarbejdere, vi søger til vores sektioner i Haderslev, Hillerød og Vordingborg.

Kan du træffe den rette afgørelse?
I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er vi på udkig efter nye kolleger.

Vi søger dig, der:

  • har lyst til at arbejde med juridisk sagsbehandling
  • kan træffe uafhængige afgørelser med rette kvalitet
  • vil være en del af en arbejdsplads, som er kendetegnet ved mening, ambition og balance - hvor dit arbejde har stor betydning for samfundet, og hvor barren er sat højt, både når det gælder faglighed, karriereveje, godt kollegaskab, trivsel og sundhed.

Kommunikerer du klart og tydeligt?
Der kan være flere veje til arbejdet som juridisk sagsbehandler. Du er sandsynligvis uddannet cand.jur, cand merc. jur eller tilsvarende, men det er ikke afgørende. Du kan også have en anden uddannelsesbaggrund - fx en professionsbachelor som sygeplejerske/lignende – eller relevant sagsbehandlererfaring.

Bliver du først færdig med din uddannelse ved sommereksamen, kan du stadig søge stillingen, da vi ansætter både før og efter sommerferien. Hvis du er ved at færdiggøre din bachelor og ønsker at tage en erhvervskandidat, så er der også mulighed for det.

Som person er du i stand til at overskue de mange forskelligartede oplysninger, der indgår i behandlingen af arbejdsskadesager. Du formår at skære oplysningerne til, foretage konkrete vurderinger og kommunikere klart og tydeligt til vores kunder.

Du drives af de gode kundeoplevelser: At vores kunder får en afklaring af deres arbejdsskadesag effektivt og med rette kvalitet.

Vil du blive ekspert, løse en vigtig samfundsopgave og have et arbejdsliv i balance?
Vi ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter ved havnen i Haderslev, på Kongens Vænge i Hillerød eller fem minutters gang fra Vordingborg Station og godt placeret ift. indfaldsveje. Hvis du er nysgerrig, kan du møde en af dine kommende kolleger, Morten, i videoen her.

Vi har et højt fagligt niveau og er eksperter i arbejdsskadesager. Vi lykkes i fællesskab og vægter sparring, læring og udvikling højt, så du også kan blive ekspert og hurtigt kan bidrage med selvstændige afgørelser til kunden.

AES er en del af ATP, som er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. I AES sikrer vi, at alle der kommer til skade på arbejdet, får den erstatning, de har ret til efter loven. Hvert år behandler vi mere end 50.000 sager, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade.

Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Konkret betyder det, at du har forskellige fleksibilitetsmuligheder, når du starter i vores kundecenter. Det kunne fx være en til to ugentlige hjemmearbejdsdage, 4-dages arbejdsuge, to ugers arbejdstid fordelt på 9 dage eller fleksible arbejdstider.

=dig? Så send et CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler henvendelser løbende, ansætter i takt med at vi finder de rette kandidater og planlægger opstart pr. 1. juni og 1. september. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Sektionschef i Haderslev, Vibeke Marie Röhling: vir@atp.dk eller 22797866
  • Sektionschef i Vordingborg, Rikke Brink: rbp@atp.dk eller 4012 4725.
  • Sektionschef i Hillerød: Thomas Anker-Møller: thm@atp.dk eller 2022 4837.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder