Oracle Architect /Databaseadministrator til IT

Vil du arbejde med IT-fundamentet i en af Europas største pensionskasser? Har du en full-stack-profil? Vil du være en del af finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads. Så er det dig, vi søger.

Kan du designe, implementere og optimere?
Service Transition er en del af IT Service Management i ATP’s IT-organisation. Her er vi på udkig efter en ny kollega til vores team.  

Vi leder efter dig, der vil samarbejde med vores eksterne partnere omkring design, implementering, optimering og fejlsøgning på Oracle-databaser og applikationer, som benytter disse.

Konkret bliver det dig, der:

  • sikrer at system-governance er defineret
  • sikrer opfølgning på system-governance (Road maps, Patch, Kapacitet, Licenser, Hardening, Rapportering, IT Continuity)
  • rådgiver udviklere om optimering af SQL queries/SQL kode-review
  • tager aktiv del i problem management for Oracle DB-området.

Er du i stand til at bygge bro?
Du har en relevant teknisk uddannelse og erfaring med lignende opgaver.

Du er serviceorienteret, kan agere bindeled mellem forretning og IT, og så har du erfaring med/kendskab til:

  • Scripting og automatisering
  • ​​​​​​​ASM (Automatic Storage Management)
  • High Availability-løsninger baseret på fx Data Guard
  • RAC (Real Application Cluster)
  • Oracle Enterprise Management Grid Control
  • Database/SQL tuning
  • Outsourcing Relationship Management.

Vil du være en del af et solidt IT-fællesskab?
Som vores nye kollega bliver du en del af en arbejdsplads, der i 2019, 2020 og 2021-udgaven af Version2s IT Company Rank har vundet i kategorien for mest attraktive IT-arbejdspladser i finanssektoren.

Du kommer til at blive en del af vores Service Transition team, hvor vi er 14 medarbejdere fordelt som ITIL processpecialister, barch-specialister, driftsspecialister og application managers. I Service Transition beskæftiger vi os blandt andet med support af de kritiske systemer i ATP’s Pensions & Investments, som er afhængige af Oracle databaser.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på investeringsforretningen og samtidig får muligheden for at gøre en forskel og sætte dit præg på udviklingen af vores setup – både i forhold til det tekniske samt i forhold til vores leverandørsamarbejde.

I ATP har vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler henvendelser løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob von Backhaus Bjufstrøm, på tlf. 2051 9150.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder