Personal Assistant (PA) for ATP Ejendommes Chief Property Officer

Er du en dygtig koordinator, har du sans for detaljen og blik for, hvad der får arbejdsdagen til at fungere optimalt? Vi søger en dygtig og erfaren Personal Assistant (PA) til at supportere virksomhedens Chief Property Officer (CPO), som har det overordnede ansvar for blandt andet projektudvikling, renoveringer, nyopførelser, lejemålsindretninger og drift af ejendomme med fokus på områder som effektivisering, digitalisering og bæredygtighed. CPO´en sidder herudover i flere bestyrelser. Du kommer til at fungere som bindeled mellem CPO’en, dennes ledelsesgruppe, den øvrige organisation og vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Som PA kommer du helt tæt på CPO’en og den øvrige direktion i ATP Ejendomme, hvor du kommer til at varetage en række centrale opgaver og bliver involveret i forretningens mange aktiviteter. Som PA vil I have en tæt dialog om de daglige aktiviteter, hvor du bistår med både detaljer og planlægning for at sikre, at vores CPO kan agere professionelt, koordineret og effektivt.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Supportere ATP Ejendommes CPO i forhold til strategiske, organisatoriske og forretningsudviklende indsatser
  • Facilitere og deltage i forskellige møder
  • Udarbejde præsentationsmateriale i forhold til business cases, analyser til møder, opsamle samt eksekvere på besluttede aktiviteter 
  • Deltage i konkrete projekter, blandt andet som support i forhold til strategiudvikling- og formulering, forretningsudvikling med videre
  • Yde praktisk og administrativ støtte med blandt andet planlægning af møder, forberedelse af dagsordner og aktioner samt udarbejdelse af referater
  • Klargøre materiale til interne såvel som eksterne møder, blandt andet bestyrelsesmøder.

Får du enderne til at mødes i en omskiftelig hverdag?
Du kommer fra en stilling som PA eller en anden koordinerede rolle i en større virksomhed – gerne fra ejendomsbranchen, entreprenørbranchen, større rådgiver eller lignende. Du arbejder selvstændigt og struktureret med evnen til at håndtere, prioritere og gennemføre mange forskelligartede opgaver sideløbende. Du er proaktiv, tager ejerskab på dine opgaver og sætter en ære i, at dine leverancer er korrekte og gennemarbejdede ned til mindste detalje. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du formår at få mange ender til at mødes, ligesom du er mester i at holde hovedet koldt, når det går stærkt. Som PA vil du have en stor kontaktflade, hvorfor vi forventer, at du er god til at samarbejde og opbygge relationer både i og udenfor organisationen. Du er en stærk kommunikator, der mestrer dansk og engelsk både på skrift og i tale. Desuden har du gode it-kundskaber og forståelse for den digitale dagsorden. 

Vil du udvikle dit potentiale og være en del af en organisation med høje ambitioner?
Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggerier samt spændende udviklingsprojekter. Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 120 specialister inden for investering, byggeri og service. Vi er for tiden i gang med en transformation, hvor mange ting er i spil – du skal derfor synes, at forandring er spændende og kunne lide at bidrage til processen.

=dig? Så send en ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning inden den 20. juni. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CPO Jan Johansen på tlf. 27 22 19 59.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder