Praktikant til intern formidling

Er du på udkig efter en praktikplads? Læser du multimediedesign eller noget tilsvarende, der har styrket dine færdigheder, når det drejer sig om digital medieproduktion? Så er det dig, vi søger i ATP.

Vil du afprøve dine færdigheder i praksis?
ATP søger en praktikant med ildhu og masser af gå-på-mod til afdelingen Drifts- og projektrisiko. Drifts- og projektrisiko løser mange forskellige opgaver, og vi er sparringspartnere på tværs af hele ATP. Det skal derfor være let at være kunde hos os. Vi ønsker at udvikle undervisningsvideoer, som skal øge fleksibiliteten for vores kunder – det er her du kommer ind i billedet. Afdelingens interne sider på ATP’s intranet skal også friskes op således, at vi får et enslydende udtryk.

Konkret er vi på udkig efter dig, der:

  • vil bruge din praktikperiode her hos os
  • har styr på digital medieproduktion
  • vil hjælpe os med at finde en god løsning på en ægte udfordring.

Du bliver en del af en afdeling på 16 personer, aldersmæssigt jævnt fordelt, hvor sparring, humor og høj faglighed er i centrum.

Er du idérig og nysgerrig?
Du er sandsynligvis i gang med uddannelsen i multimediedesign, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for kommunikation og medieproduktion, og at du er:

  • kreativ
  • nysgerrig
  • initiativrig.

Er du klar til en stejl læringskurve?
I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt har vi kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os en ansøgning
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget her, når vi har fundet den rette praktikant.

Praktikforløbet vil som udgangspunkt vare i 10 uger med opstart i januar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Process Analyst Yousaf Chaudhary på tlf. 4030 8649.

 

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder