Praktikant til modellering af processer

Leder du efter en praktikplads? Har du flair for IT? Og vil du prøve kræfter med procesmodellering? Så er du den praktikant, vi søger.

Vil du udvikle dig i et spændende praktikforløb?
ATP søger en praktikant til afdelingen ”Drifts- og projektrisiko” med interesse for procesmodellering. Her løser vi mange forskellige opgaver, og vi er sparringspartnere på tværs af hele ATP.

Vi er lige nu på udkig efter en ny praktikant, der vil være med til at hjælpe os med forskellige tekniske opgaver i Enterprise Architect-værktøjet QLM X.

Dig, der:

  • vil være med til at lave systemadministration, portalopsætninger samt rettelser i QLM X
  • har kendskab til procesmodellering
  • har mod på at komme med optimeringsforslag til QLM X.

Er du kvalitetsbevidst og struktureret?
Vi forestiller os, at du læser Økonomi og IT på KEA. Hvis du også har haft valgfaget Business Process Management (BPM), er det en fordel men ikke et krav.

Det vigtigste for os er, at du har en interesse for Enterprise Architect-værktøjer og har lyst til at arbejde med modellering af processer. Med jobbet vil du naturligvis få kendskab til ATP’s metoder til modellering af forretningsgangen – det hjælper vi dig med.

Desuden er det centralt, at du:

  • er kvalitetsbevidst, og har et kritisk blik, når de rette løsninger skal findes
  • er struktureret og praktisk i din arbejdstilgang.

Vil du afprøve dine færdigheder i en ansvarsfuld afdeling?
Du vil have din daglige gang i Hillerød i en afdeling bestående af 9 dygtige specialister inden for governance og risikostyring. Her er sparring, humor og høj faglighed i centrum.

I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt har vi kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Vi tilbyder i ATP et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os en ansøgning
Send os din ansøgning senest søndag d. 4. december. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget her, når vi har fundet den rette praktikant.

Praktikforløbet vil som udgangspunkt vare i 10 uger med opstart i januar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Process Analyst Yousaf Chaudhary på tlf. 4030 8649.

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder