Procesansvarlig til drift af Boligstøttesystemet i Udbetaling Danmark

Er du motiveret af rollen som driftseksperten, der holder hjulene i gang? Har du teknisk forståelse, der gør dig i stand til at koordinere daglig drift og planlægge driftsændringer i samarbejde med vores kundecentre og it-leverandør? Så er det dig, vi søger.

Får du tandhjulene til at snurre?
I ATP’s Udbetaling Danmark er vi på udkig efter en ny kollega, der vil hjælpe os med at optimere og driftsstyre vores Boligstøttesystem. Et af landets vigtigste digitale systemer, der årligt står bag udbetalingen af ca. 16 mia. kr. til mere end 700.000 husstande.

Konkret søger vi dig, der:

  • vil bidrage til en stabil drift til gavn for landets borgere og mere end 150 kolleger, der arbejder med Boligstøtte i vores kundeservicecentre
  • har forståelse for koblingen mellem vores it-leverandør og kundeservice, så du kan forklare og rammesætte problemstillinger og facilitere løsninger
  • er initiativrig, tager ejerskab og sørger for, at deadlines overholdes.

Kan du forudsige konsekvenser?
Du har relevant erfaring fra en lignende stilling, hvor du har driftet systemet fra forretnings- eller leverandørsiden og arbejdet med driftsplanlægning, interessentkoordinering og analyse af fejl.

Du har evnen til at dykke ned i detaljer, så du får kendskab til alt fra A-Z, og så er det desuden centralt, at du:

  • kan opbygge en systemforståelse, der gør dig i stand til at forudsige konsekvenser af systemjusteringer, så ændringerne implementeres i den rigtige rækkefølge
  • forstår, hvornår du skal facilitere dialogen, der får andre eksperter til at forudsige konsekvenser og fremsætte løsninger. 

Vil du lave løsninger til gavn for samfundet?
To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP Koncernen. Når vi siger Din karriere - Danskernes tryghed, er det fordi, at vi kan garantere dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner, også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

Som vores nye kollega indgår du i ATP’s Administrationsforretning, som du kan læse mere om her. Du bliver en del af Produktudvikling Boligstøtte og en sektion med 9 dygtige kolleger i form af kunderådgivere, specialister, kommunikationskonsulenter og procesansvarlige.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 15. august. Vi holder ferie i uge 29 men behandler ansøgninger løbende derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jette G. Rasmussen på tlf. 2369 5681.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder