Projektleder til ATP Ejendomme

Vil du være med til at sætte dit præg på ATP Ejendommes fantastiske ejendomsportefølje? Ovenikøbet sammen med et kompetent og engageret hold af kolleger? Så er du måske den erfarne projektleder, vi står og mangler.

Vi har et stort fokus på bæredygtighed. Faktisk i alt hvad vi gør. Hos ATP Ejendomme sætter vi nemlig implementering af vores bæredygtighedsstrategi i alle projektets faser højt – det gælder såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. Som projektleder hos os skal du derfor kunne se dig selv i denne dagsorden og være med til løbende at udvikle og styrke vores bæredygtighedsmål.

Om dine kolleger
I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en stor lyst til at gøre en forskel både fagligt og socialt. 
Du bliver tilknyttet vores kontor i indre København, men størstedelen af din hverdag vil foregå på ejendommene, hvor du vil føre tilsyn og koordinere.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • være ansvarlig for alle former for entrepriser
  • have ledelsesansvar for et mindre team
  • udføre bygherretilsyn og sikre gennemførelse af projekter indenfor den aftalte tidsramme og kontraktydelse
  • bidrage til udbud og kontrahering af rådgivnings- og entrepriseydelser med øje for det gode købmandskab og den professionelle håndtering
  • udføre projektledelse med indsigt i udførelsesfasen, herunder sikring af de rigtige løsninger for bevaring af værdien af vores ejendomme
  • sikre opfølgning af risikostyringsprocessen
  • sikre implementering af ESG-strategien og ambitionerne i alle projektets faser.


Brænder du for projektledelse og komplekse byggerier?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, måske suppleret med en håndværksmæssig uddannelse og minimum fem års erfaring fra en lignende stilling.
Din fornemmelse for købmandskab er god, og du sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for pris, tid og kvalitet. Vi lægger vægt på din evne til at opbygge og vedligeholde gode relationer til vores samarbejdspartnere, kunder og dine mange kolleger internt. Derfor skal du have fokus på det løsningsorienterede og gode samarbejde. I forlængelse heraf er du empatisk og indlevende, og du formår at bevare det gode humør uanset tempoet.
Du går struktureret til opgaverne og betragter det som en selvfølge at tage ansvar for dine leverancer og dit team. Desuden har du kendskab til rollen som budgetansvarlig og er bekendt med både AB18, ABT18 og ABR8.

Vil du udvikle dit potentiale i en organisation med høje ambitioner og fokus på trivsel?
Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Vores omgangstone er uformel, og du vil opleve en stor grad af åbenhed, integritet og sammenhold, der alle er en del af vores værdisæt. 
Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 125 specialister inden for investering, byggeri og service.
Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs. 

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Hvis du gerne vil være vores nye kollega, så glæder vi os til at høre fra dig snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Dennis Heegaard Andersen på tlf. 24 65 52 15.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder