Projektleder til it- og digitaliseringsprojekter på store samfundskritiske løsninger

Er du Projektleder med stort P? Trives du med at lede både større, længerevarende projekter og porteføljer af flere mindre projekter? Og kan du lede samfundskritiske projekter hele vejen fra idé til drift? Så er du måske den projektleder, vi søger til vores Project Center of Excellence.

Vil du lede it- og digitaliseringsprojekter til gavn for samfundet?
I ATP administrerer vi to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, og vi står dermed bag nogle af landets vigtigste digitale systemer. Det forpligter. Vi stiller derfor store krav til vores tekniske udvikling og til de projekter, der skal rykke os i den rigtige retning og gøre os til et af Danmarks førende teknologi- og digitaliseringshuse. Her kommer du ind i billedet, for det kræver nemlig dygtige projektledere. 

Vi har mange spændende projekter foran os. Vi er derfor på udkig efter dig, der har erfaring med at lede projekter efter en anerkendt projektledelsesmetode og kan lede it-projekter på store samfundskritiske løsninger hele vejen fra udbudsfasen til idriftsættelse.

Konkret kommer du til at:

  • lede et større, længevarende projekt eller en portefølje af flere mindre projekter
  • arbejde med leverancer mod vores ordninger som f.eks. Boligstøtte, Pension, Barsel & Familieydelser, eller med teknologiprojekter i Digital Solutions, som understøtter vores ambition om at være et førende it- og digitaliseringshus  
  • betjene styregrupper med medlemmer på direktørniveau og samarbejde med interessenter på tværs af hele ATP og i offentlige styrelser
  • samarbejde med store it-leverandører og sikre leverancerne herfra.

Kan du levere succesfulde projekter med stor kunde- og medarbejdertilfredshed?
Udover at være certificeret i en anerkendt metode har du en videregående uddannelse og flere års praktisk erfaring med projektledelse. Du har dokumenteret erfaring med at levere succesfulde projekter i samarbejde med styregrupper, mange interessenter og nogle af landets største it-leverandører.

Som person er du en resultatorienteret lederprofil med lyst til at tage ansvar og stå i spidsen for projektet. Du evner at arbejde målrettet, systematisk og leverancefokuseret og samtidig tænke uden for rammerne, når det er til organisationens bedste. Du trives i et samarbejde med forskellige faggrupper og kan motivere dit team til at nå de fælles mål. 

Vi stiller høje krav til din faglighed, og derfor vil du blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de faglige fællesskaber, du bliver en del af.

Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
I ATP har vi ambition om at være et førende teknologi- og digitaliseringshus, der driver effektiv administration til gavn for det danske velfærdssamfund. 

Digital Solutions er vores område for it, digitalisering og data. Her bliver du en del af noget større. Vi råder over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 it-, data- og digitaliseringsspecialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. Vi tester, udvikler og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet. 

Du bliver en del af vores Project Center of Excellence. Her er vi 27 projektleder-kolleger, der tager det faglige fællesskab seriøst og vægter faglig udvikling højt.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Og vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Send os din ansøgning og dit CV senest mandag den 4. marts. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt og senest i starten af maj.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jan A. Bengtsen på tlf. 24 24 53 35 eller mail jabe@atp,dk eller sektionschef Nikoline Palm på tlf. 41 47 31 38 eller mail nipa@atp.dk.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder