Projektleder til styring af IT-udbud

Kan du holde snor i interessenter og bidrage til, at dit team når i mål? Har du erfaring med udbud og solid teknisk forståelse? Så er det dig, vi søger til ATP’s Project & Agile Center of Excellence.

Kan du levere løsninger inden for scope, tid og økonomi?
Som administrator af en lang række ydelser er vi i ATP med til at sikre et effektivt velfærdssystem, hvor danskerne får, hvad de har krav på, til tiden.

Vi betros vigtige opgaver, fordi vi har vist, at vi kan løfte dem. Fordi vores stordrifts-set-up gør os i stand til at levere effektivt og systematisk, og fordi vi stiller store krav til os selv, når det gælder kundeservice, sagsbehandling, sikkerhed og systemerne bag det hele.

I øjeblikket er vi på udkig efter dig, der vil arbejde med udbud inden for IT og de systemer, der ligger til grund for vores løsninger.

I jobbet bliver det dig, der:

  • står i spidsen for udbudsprojekter
  • sikrer udarbejdelse af udbudsmateriale og forhandler med leverandører
  • leder og styrer projekter sikkert i mål i samarbejde med leverandører og med fokus på vores interne kunders behov
  • skaber opbakning hos leverandører, interne kunder og kolleger
  • leverer solide IT-løsninger inden for kontraktens scope, tid og økonomi.

Er du projektleder helt ind til benet?
Du har flere års praktisk erfaring med udbud og det at lede og skabe fremdrift i projekter med flere interessenter, mange deadlines og ambitiøse økonomiske rammer og mål. Hvis du har arbejdet med IT-anskaffelser via EU-udbud, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Du er den der skaber tryghed omkring projektet, fordi du afsætter tid til at kommunikere grundigt med dit projektteam og med dine interessenter, herunder ledelsen, forretningsspecialister, tekniske specialister, jurister, indkøbsafdelingen, IT-leverandører og øvrige eksterne parter.

Og så kan du gøre tekniske budskaber forståelige for de interessenter, der ikke selv er smurt ind i teknik.

Som person er du disciplineret, selvledende og holder du styr på planer, følger op og sikrer nødvendige justeringer. Du arbejder samtidig systematisk med at kvalitetssikre og eliminere fejl og risici.

Du er rummelig, støtter teamet med at komme i den rigtige retning og kan navigere i både teknisk tunge miljøer og på styregruppeniveau.

Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
Du ansættes i Project & Agile Center of Excellence (PACE). I PACE er vi ansvarlige for at understøtte og videreudvikle ATP’s projektportefølje og best practice inden for agil udvikling og projektstyring i ATP.

Vi er mere end 50 medarbejdere i form af projektledere, Scrum Masters, RTE’ere, metodeudviklere og agile coaches. Samlet set en stor projektmuskel, som deler og diskuterer faglige emner og har et stort fokus på at dyrke vores faglige fællesskab – bl.a. gennem vores Community of Practice for projektledere.

Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du i uge 27 velkommen til at kontakte afdelingschef Stine Thirifays på 2895 4704 eller set@atp.dk. Fra uge 28 og frem kan du kontakte sektionschef Nikoline Palm på 4147 3138 eller nipa@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder