Regnskabsassistent til ATP Ejendomme

Er du tosset med tal? Også dem, der måske ikke helt stemmer, men hvor du hjælper dem godt på vej? Så kunne du godt være vores nye kollega.

Vi søger en proaktiv og detaljeorienteret regnskabsassistent, der i tæt samarbejde med kolleger skal varetage en bred pallette af opgaver indenfor regnskab og bogholderi. 

I dit nye team Økonomi vil du møde ambitiøse kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en god portion humor og en stor lyst til at gøre en forskel såvel fagligt som socialt.

Din hverdag skal du blandt andet bruge på at:

  • foretage bogføringsopgaver, herunder debitor, kreditor og finans
  • udføre bank-, kasse-, og balanceafstemninger
  • håndtere fakturaer
  • indberette moms
  • håndtere udlæg
  • udføre ad hoc-opgaver inden for bogholderi

Du er drevet af at løfte i flok…
.. og trives med opgaver og projekter, som indebærer samarbejde – også udenfor dit eget team. Du har flere års erfaring fra en stilling indenfor regnskab og bogholderi, hvor du har beskæftiget dig med lignende opgaver. Har du også erfaring fra ejendomsbranchen, er dette en fordel. Du er dygtig til tal, går til dine opgaver med struktur og så er du ikke bleg for at udfordre status quo. Det betyder, at du er god til at øjne optimeringsmuligheder og også gerne byder ind, når du får en idé, der kan være med til at gøre tingene bedre og mere effektivt. Du trives med rutineopgaver, har sans for detaljen og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs. 

Vil du udvikle dit potentiale i en organisation med høje ambitioner og fokus på trivsel? 
Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Vores omgangstone er uformel, og du vil opleve en stor grad af åbenhed, integritet og sammenhold, der alle er en del af vores værdisæt.  

Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 120 specialister indenfor investering, byggeri og service. Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs.  

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig 
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig hurtigst muligt og senest den 20. maj. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Josef El Hamoumi på tlf. 21 34 54 37.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder