Rekrutteringskonsulent til specialistområder

Er rekruttering din yndlingsdisciplin? Har du erfaring med ansættelse af specialister, fx inden for jura, økonomi, projektledelse, risikostyring, dataanalyse, IT eller til ART’er? Favner du både online og datadreven rekruttering og den solide testtilbagemelding? Søg nu, hvis du vil være med at ansætte specialister, der kan bidrage til ATP’s position som et fyrtårn inden for pension, investering og administration.

Kan du rådgive om effektive rekrutteringsprocesser?
I rekrutteringsteamet finder og ansætter vi årligt flere hundrede nye kolleger til ATP. Nu søger vi dig, der vil hjælpe os med at rekruttere til dine egne forretningsområder. Du bliver sparringpartner for rekrutterende leder og HR-partner og indimellem også for eksterne searchbureauer. Det forudsætter, at du har forretningsforståelse og erfaring med rekruttering fra A til Z.

Du får ansvar for opgaver som:

  • strategisk sparring med ansættende leder vedr. jobprofil og tilrettelæggelse af rekrutteringsproces
  • testtilbagemeldinger m. test fra People Test Systems og Hogan
  • rådgivning om og projektledelse af searchprocesser
  • større rekrutteringsbølger, fx til nye forretningsområder
  • LinkedIn Recruitersøgninger og andre digitale rekrutteringsinitiativer
  • udvikling af vores rekrutteringsproces sammen med forretningen og HR-kolleger.

Har du blik for markedet, kandidatoplevelsen og nye tendenser?
Dine erfaringer tæller en relevant akademisk uddannelse og nogle års erfaring med rekruttering af en større volumen af specialister, enten fra et konsulentbureau eller en større virksomhed/organisation. Og så har du:

  • certificering i relevante testværtøjer. Ideelt i People Test Systems’ PTP og PTL, som er testpakken i de fleste af vores rekrutteringer, og evt. suppleret med certificering i Hogan, som vi benytter til lederrekrutteringer
  • erfaring med at drive searchprocesser, herunder samarbejde med forretning og eksterne leverandører
  • en grundlæggende nysgerrighed, så du opsnapper tendenser – internt og eksternt – og derigennem bidrager til rekrutteringsprocesser, der fungerer effektivt både internt i ATP og set fra kandidatens perspektiv
  • solide samarbejds- og kommunikationsevner og et fokus på at lykkes sammen med dine kolleger.

Vil du arbejde for en koncern, der tilbyder et meningsfuldt arbejdsliv?
Vi lover dig et arbejdsliv, der kan forløse dine faglige ambitioner, og som samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Du vil blive mødt med forventninger om, at du vil udvikle dig, og at du vil sætte solide aftryk på den måde, vi tiltrækker og ansætter.

I ATP vil vi være et godt sted at gå på arbejde. Derfor tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder. Du kommer ind i en arbejdskultur med tæt samarbejde, nær ledelse og gode muligheder for personlig udvikling. Som vores nye rekrutteringskonsulent vil du høre til i KoncernHR, hvor du slutter dig til ’rekrutteringsgruppen’. Her vil du arbejde tæt sammen med andre rekrutteringskonsulenter, et employer brandingteam og erfarne HR-partnere.

Rekrutteringerne vil fortrinsvis foregå i Hillerød, men indimellem får du mulighed for at hjælpe i et af vores øvrige centre, ligesom du afvikler rekrutteringer over Teams, når der er brug for det.

=dig? Så send en ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag d. 13. juni, og vi afvikler jobsamtaler i uge 24 og 25 og håber, at du har mulighed for at begynde hos os i august. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte sektionschef Mai Brit Bøgehus på e-mail mab@atp.dk eller på telefonnr. 6133 9383.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder