Sagsbehandler til Seniorpension

Har du en socialfaglig baggrund som fx socialrådgiver eller lignende? Er du en erfaren sagsbehandler? Og vil du være en del af et område, hvor vi sætter standard for god sagsbehandling for nedslidte borgere på tværs af landet? Så er det dig, vi søger.

Vil du være en del af en ny myndighed i ATP?
Siden 1. januar 2021 er seniorpensionsordningen blevet administreret af en selvstændig myndighed under ATP, og vi er godt i gang med at sætte standard for god og ensartet sagsbehandling på tværs af landet.

Vi er nu på udkig efter en ny kollega med socialfaglige og juridiske færdigheder, der vil bidrage til en vigtig samfundsopgave og behandle sager for nedslidte borgere, der nærmer sig folkepensionsalderen.

Konkret bliver det dig, der:

  • varetager kontakten med sagsbehandlere rundt omkring i samtlige af landets kommuner
  • forholder dig til lægefaglig dokumentation og udarbejder vurderinger ift. arbejdsevnen
  • opsøger og varetager dialog i forhold til sundhedsfaglig og juridisk sparring fra fx læger fra Social Medicinsk Center og jurister i ATP
  • træffer afgørelser i henhold til lovgivningens intentioner.

Kan du skabe gode samarbejdsrelationer og sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen?
Du kommer med en socialfaglig baggrund – fx som socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende.

Derudover har du gode skriftlige færdigheder og interesse for lovgivning på beskæftigelsesområdet. Hvis du har erfaring med seniorpension eller lignende ordninger som fx flexjob, ledighedsydelse eller sygedagpenge, er det en fordel.

Har du også en god forståelse for systemer samt solide IT-kundskaber, er det et plus, men hvis ikke vil du få kolleger, der er dygtige til det, og som er gode til at lære fra sig.

Du ønsker at bidrage til et solidt fagligt fællesskab og indgå i en kultur, hvor vi er nysgerrige og indstillet på at lære af hinanden. Desuden er det centralt, at du i det daglige kan samarbejde, koordinere og skelne det væsentlige fra det uvæsentlige.

Vil du gøre en forskel for den enkelte borger og arbejde til gavn for samfundet?
Du bliver en del af et team bestående af dygtige og engagerede ledere og medarbejdere i form af sektionschefer, teamleads, jurister, sagsbehandlere, koordinatorer og forretningskonsulenter.

Seniorpensionsenheden er en selvstændig myndighed under ATP, der er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest søndag d. 4. september.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i november.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Marianne Wiemann på tlf. 2441 9020 eller mail mww@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder