Scrum Masters til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Vil du være med til at styrke vores agile setup til gavn for borgere og virksomheder i hele landet? Skaber du grobund for solidt samarbejde, og kan du drive teamets agile udvikling? Så er du en af de Scrum Masters, vi søger.

Får du teamet til at lede sig selv?
I store dele af ATP er vi organiseret i ART'er. Det har vi været siden 2018, og vi har skabt en stor, agil udviklingsmuskel, som har leveret med stort output. Men vi ved, at vi kan blive endnu bedre.

I ATP’s Project & Agile Center of Excellence (PACE) er vi på udkig efter servant leaders til rollen som Scrum Master i ART’en tilknyttet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som du kan læse mere om her. ART’en udvides betydeligt, og derfor har vi brug for flere nye kolleger.

Konkret søger vi dig, der:

  • har solid erfaring med rollen (gerne i et SAFe-setup)
  • kan få teamet til at udvikle løsninger, der skaber værdi for samfundet og den enkelte, der er kommet til skade.

Sætter du barren højt?
På baggrund af en større intern analyse fra 2021 har vi for nylig kortlagt en række initiativer, der skal løfte vores agile organisation til et nyt modenhedsniveau. Vi skal fx sikre, at vores teams bliver endnu mere selvkørende, og her kommer du ind i billedet.

I rollen som Scrum Master er det centralt, at du:

  • udøver servant leadership, skaber fundamentet for samarbejde og sætter ambitiøse mål
  • understøtter teamets Product Owner i de agile principper
  • har hands on og formår at planlægge og skabe struktur
  • arbejder med teamets agile udvikling og bidrager til, at vi når de mål, vi committer os til.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Azure DevOps, men det vigtigste er dine evner som den støttende og samlende faktor i teamet.

Vil du være en del af vores faglige fællesskab?
Som vores nye kollega ansættes du i PACE, der er en afdeling bestående af ca. 60 medarbejdere med et fagfællesskab centreret omkring agil udvikling og projektledelse.

Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

En af dine kommende kolleger bliver Tommy Larsen, der arbejder som Release Train Engineer. Her sætter Tommy et par ord på den hverdag, du kan se frem til:

”AES-ART’en er i en spændende periode, hvor organisering omkring værdistrømmen er under implementering. Vi ser frem til at få dig med på holdet i et team, hvor vi sætter stor pris på åbenhed, involvering og gennemsigtighed i opgaveløsningen.”

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 12. december. Vi indkalder til samtaler fra uge 49 og planlægger ansættelsesopstart i februar 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anna Høeberg på tlf. 2073 9249 eller ahb@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder