Security Officer til Group Security

Vil du bekæmpe cyberangreb og være med til at forsvare det, vi har fælles? Har du solid viden om cybersikkerhed? Så er det dig, vi søger.

Vil du påtage dig en central opgave?
I ATP arbejder vi konstant, systematisk og målrettet på at styrke cybersikkerheden, og som Security Officer besidder du en central og vigtig position i forhold til denne udvikling.

Du løser en bred vifte af opgaver og samarbejder med et stort udvalg af interne og eksterne interessenter. Du har dyb faglig viden om cybersikkerhed og ekspertise inden for områder som Active Directory, Azure eller SIEM-løsninger.

I jobbet bliver det bl.a. dig, der:

  • frembringer sikkerhedsløsninger i høj kvalitet ved at udnytte din tekniske indsigt og dine samarbejdsevner
  • bidrager til at hæve sikkerhedsniveauet i ATP via konstruktiv rådgivning under hensyntagen til de økonomiske forudsætninger og de teknologiske muligheder
  • faciliterer gennemgang af kompleks IT-infrastruktur og systemer med henblik på identificering af svagheder
  • udarbejder forslag til styrkelse af sikkerheden i de konkrete systemer
  • assisisterer med implementering af opdagende kontroller som eksempelvis honey tokens.

Er du erfaren?
Du har en solid viden om cybersikkerhed i praksis og evnen til at håndtere og analysere komplekse tekniske problemstillinger i samarbejde med andre. Derudover er det centralt, at du er flydende på engelsk og på dansk.

Som person tager du initiativ, har øje for udviklingen inden for cyber-området og bringer ofte nye idéer i spil. Du udfordrer og finder nye veje uden om forhindringerne. Du dygtiggører dig løbende og har dybfølt interesse for cybersikkerhed.

Vil du arbejde i et område med stor bevågenhed på direktions- og bestyrelsesniveau?
Du vil blive en del af sektionen Security, der er en del af ATP's 2. forsvarslinje. Vores opgave er at sikre en effektiv risikostyring, cyber-overvågning og at stå til rådighed for organisationen gennem en synlig tilstedeværelse.

Vi værdsætter sparring i det daglige, høj faglighed og nysgerrighed inden for cyberområdet. Hos os kan du se frem til masser af udfordringer og rig mulighed for at dine gode idéer bliver til virkelighed.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os hurtigst muligt.

Vi behandler henvendelser og afholder samtaler løbende. Og vi håber på opstart snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CISO Benjamin Henriksen på tlf. 4831 5680 eller mail bjh@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder