Sektionschef til AES Journalen

Har du erfaring med ledelse fra en driftsorganisation, eller vil du gerne have det? Kan du skabe gode rammer for dine medarbejdere, så de bidrager med alt det, de kan? Og vil du arbejde til gavn for danskerne? Så er det dig, vi søger som sektionschef til AES Journalen.

Er du den, der skaber ejerskab?
AES Journalen er en sektion under ATP’s Pension & Sikring, hvor vi årligt håndterer ca. 200.000 mails og 50.000 breve til brug ifm. arbejdsskadesagsbehandling. Her er vi på udkig efter en leder.

Vi søger en sektionschef, der sammen med sektionens medarbejdere kan understøtte den gode kundeoplevelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I sektionen har vi ansvaret for at håndtere oplysninger vedr. arbejdsskadesager, der kommer som post, og det er både i form af fysiske og digitale dokumenter, der bliver behandlet fra dag til dag.

Din opgave bliver at understøtte medarbejderne i at overholde de opsatte servicemål. Det gør du ved at være en nærværende leder, der skaber trivsel, videndeling og løbende giver og får feedback. Derudover skal du:

  • foretage daglig driftsstyring og prioritering af de mål og beslutninger, der sætter rammen for medarbejdernes arbejde

  • vedligeholde samarbejdsrelationer i en stor organisation, bl.a. til AES

  • bidrage med din viden i chefgruppen for Pension og Sikring, som du indgår i.

Er du den, der fører an?
Du har en relevant uddannelse, som du har suppleret med erfaring i at planlægge, optimere og prioritere drift. Det er et plus, hvis du i forvejen har erfaring med personaleledelse og god forståelse for økonomi og digitale løsninger.  

Som person er du den, der tydeligt viser vejen for dine medarbejdere og giver en ekstra håndsrækning, når der er brug for det. Du skaber resultater sammen med andre og kommunikerer tydeligt i processen frem mod målet.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du bliver sektionschef i AES Journalen, som har ansvaret for journalisering af dokumenter. Vi har en væsentlig rolle i at sikre, at reglerne om behandling af personfølsomme oplysninger bliver overholdt. Til løsning af opgaverne bruges primært det digitale værktøj KOFAX. I det daglige bliver du personaleleder for 20 medarbejdere, der primært består af kunderådgivere.

AES Journalen er en del af Pension & Erhvervssikring i ATP, der administrerer en række pensions- og sikringsordninger for arbejdsmarkedet som fx ATP Livslang Pension.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Læs mere om vores opgaver her.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 16. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Jan Sabroe, på tlf. 5122 5264 eller sab@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder