Sektionschef til kundecenter/ATP’s Serviceteam

Har du erfaring med drifts- og personaleledelse? Er du interesseret i en omskiftelig hverdag og en dynamisk opgaveportefølje? Så er det dig, der skal lede en stor gruppe medarbejdere i vores Serviceteam, hvor størstedelen af medarbejderne holder en pause i deres uddannelsesforløb og er i gang med et sabbatår.

Kan du motivere og sikre høj kvalitet?
I ATP er vi på udkig efter en sektionschef til vores Serviceteam, der består af ca. 130 medarbejdere, der er ansat i tidsbegrænsede fuldtidsstillinger.

Vi er dem, der støtter ift. at besvare telefoner og løser udvalgte administrative opgaver inden for de ydelsesområder, ATP administrerer (primært under Udbetaling Danmark). Vi supporterer fx, når det drejer sig om Pension, Familieydelser, Boligstøtte og Barsel.

Som leder for en sektion af ca. 40 medarbejdere bliver det dig, der:

  • sørger for, at kerneopgaverne leveres med høj kvalitet, og at servicemål overholdes
  • sikrer motivation og engagement i teamet
  • indgår i et dagligt og tæt samarbejde med afdelingens øvrige to sektionschefer
  • garanterer høj service til vores samarbejdspartnere og interne kunder.

Skaber du overblik og engagement?
Du har måske en HD/masteruddannelse/diplom i ledelse eller lignende. Men det vigtigste er, at du har minimum 3 års erfaring med drifts- og personaleledelse fra et kundecenter eller tilsvarende.  

Konkret er du:

  • den styrende og gennemførende kraft, som sørger for at deadlines overholdes, og at der bliver fulgt op
  • i stand til at fastholde et struktureret overblik over opgaver og daglige prioriteringer
  • i stand til at skabe følgeskab, når opgaverne kræver hurtige tempo- og sceneskift
  • den støttende og samlende faktor, der sikrer samarbejde, holdånd og trivsel blandt dine medarbejdere.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Vi tilbyder et udviklende job og en dagligdag med fokus på høj produktivitet og kvalitet, der skaber værdi for vores kolleger i ATP og for de borgere, vi er i kontakt med. 

Du indgår i en afdeling, hvor mere end 90% af de ansatte afholder et sabbatår. På den måde kan vi garantere et uformelt og entusiastisk miljø. Og du kan være med til at påvirke vores medarbejdere, når de varetager et udviklende job, modnes og bidrager til vigtige samfundsopgaver. 

ATP handler om økonomisk grundtryghed for danskerne. Så når vi siger Din karriere - Danskernes tryghed, er det fordi, vi kan garantere dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige mål, også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest fredag d. 6. august. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-partner Hanne Laursen på tlf. 2220 8038.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder