Senior IT Business Developer til Pensions & Investments

Er du hjemme i fullstack udvikling inden for C# - både i Azure og on-premise? Vil du være med til at sætte retningen for nye udviklingsprojekter, der skal sikre en stærk fælles operationel platform i en af Europas største pensionskasser? Så er det dig, vi søger.

Vil du arbejde med fullstack-udvikling?
I Business Support P&I arbejder vi i øjeblikket intenst med at styrke vores operationelle platform. Derfor har vi brug for endnu flere dygtige og ambitiøse medarbejdere, der vil være med til at løfte vores tekniske fundament med moderne løsninger og Azure-baserede teknologier, så vi kan understøtte de investeringsprocesser, der sikrer danskerne et livslangt tillæg til deres folkepension.

Vi søger en Senior IT Business Developer til at indgå i teamet Foundation & Integrations. Der er store udviklingsprojekter i pipelinen, og vi har brug for dig, der sammen med resten af teamet vil bygge en moderne platform og kan se dig selv:

  • indgå som fullstack-udvikler i ny- og videreudvikling af vores platform, som involverer en omfattende batchplatform, integrationer mellem systemet og API’er til forretningsbrugerne (mange eksisterende løsninger er traditionelle on-premise services, men fremadrettet vil en større del blive udviklet i Azure serverless-teknologier)

  • udvikle mindre add-ons og tools i vores systemer, fx tasks til Azure DevOps og scripts til batchhandlinger

  • gentænke og modernisere vores tekniske processer og understøtte vores initiativer om at udbygge forretningsvendte services, fx ved udstilling af frameworks til schedulering, logging og notificering.

Du kommer også til at arbejde med løbende optimering, konfiguration, support og fejlsøgning i vores eksisterende, egenudviklede komponenter og DevOps pipelines.

Går du systematisk til opgaven?
Du har en relevant IT-uddannelse og erfaring med fullstack C#-udvikling, herunder .NET Core. Derudover er det et plus, hvis du har:

  • konkret erfaring med Azure PaaS-komponenter, herunder serverless og tilhørende infrastruktur i Azure

  • arbejdet med frontend-udvikling i Angular/JS

  • high level forståelse for andre programmeringssprog, da vi til tider må forstå eller fejlsøge i forretningens tidligere løsninger.

Som person er du typen, der går systematisk og analytisk til værks, når du skal afdække eksisterende løsningers funktionalitet og sammenholde dem med nye behov.

Vi er et mindre team, som er afhængige af hinandens leverancer. Derfor er det centralt, at du er en holdspiller, der er indstillet på at sparre med dine kolleger, sikre buy-in fra teamet og samtidig formår at drive opgaver på egen hånd. Og så skal du være god til at nå i mål med opgaverne. Vi hjælper hinanden, lykkes sammen og du får stor frihed til at løse opgaver og problemstillinger på forskellige måder.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I ATP’s pensions- og investeringsforretning har vi ambitionen om at være et globalt fyrtårn inden for vores felt. Det kræver en værdikæde af høj international klasse og stiller store krav til en stærk fælles operationel platform.

Til daglig indgår du i Business Support P&I og bliver en del af teamet Foundation & Integrations. Pt. er vi fire personer, som skal øges til syv. Denne stilling kommer til at udgøre én af tre udviklere med fokus på C#, DevOps, Azure og IT-compliance. Vi har en uformel omgangstone og arbejder tæt sammen med de øvrige teams i Business Support og kolleger på tværs af P&I.

Vi ejer den tekniske platform, der danner fundamentet for udvikling i P&I. Vi leverer løsninger, services, integrationer og processer, som dækker forretningens specialiserede behov, fx mindre webapplikationer, API-integrationer og IT-complianceprocesser. Derudover driver vi de overordnede principper for systemlandskabet i P&I.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 24. januar. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kevin Hejn på tlf. 6015 6482 eller på khn@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
Trappe