Senioranalytiker til Pensions

Har du erfaring med ALM-modeller og/eller kvantitative analyser? Er du god til at tænke konceptuelt? Og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med rammerne til fordybelse og masser af faglig udvikling? Så er du den analytiker, vi søger i Pensions i Danmarks største pensions- og sikringsselskab, ATP.

Kan du udvikle modeller og analysere?
Som senioranalytiker i Pensions er du drevet af at beherske det komplekse og gøre det enkelt. Du leverer høj kvalitet til tiden og kan identificere dig med ambitionen om, at vores beregninger og analyser altid skal skabe et solidt beslutningsgrundlag, som kan understøtte den fortsatte udvikling af ATP’s pensionsprodukt, ATP Livslang Pension.

I Pensions arbejder vi lige nu med projekter som stokastisk modellering af hensættelser, ALM-modeller, avancerede overvejelser om bonustilskrivning, IFRS 17 samt næste generation af levetidsmodeller.

Du kommer til at deltage i forskellige analyse- og udviklingsprojekter sammen med teamet inden for fx:

  • videreudvikling og vedligehold af ATP’s ALM-model
  • videreudvikling og vedligehold af ATP’s solvens- og følsomhedsberegninger
  • videreudvikling og vedligehold af ATP’s levetidsmodel
  • udvikling af modeller til beregning af stokastiske hensættelser
  • modeller til fordeling af bonus.

Du vil også deltage i arbejdet med at udarbejde materiale til ATP’s bestyrelse. Og du vil bidrage, når vi fx udarbejder ALM-analyser til at belyse investeringsstrategien samt ORSA-rapportering.

Har du evnen til at se tingene i et større perspektiv?
Du har en kandidat- eller Ph.D.-grad inden for forsikringsmatematik, matematik-økonomi, statistik eller lignende. Det er et krav, at du har arbejdet med finansmatematik og programmering. Du er en teamplayer, der kan kommunikere komplekse informationer. Du er struktureret, har øje for detaljen og formår at tænke i helheder.

Du har mod på C++ programmering og erfaring med R.

Vil du være med til at sikre økonomisk grundtryghed?

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi forvalter en formue på omkring 900 mia. kr. og investerer bl.a. i obligationer, aktier, fast ejendom og infrastruktur for at sikre de højest mulige pensionsudbetalinger til vores 5,2 mio. medlemmer.

Du bliver en del af teamet Pensions i ATP’s Pensions- og investeringsforretning. Vi har ansvaret for forsikringsmæssige hensættelser samt øvrige områder som fx ALM- og levetidsmodeller, bonusudlodning og pensionsprognoser.

Vi er et team på 18 aktuarer og analytikere. Hos os er der ingen ’plejer’-kultur. Vi har en uformel omgangstone, gode samarbejdsrelationer samt masser af muligheder for læring.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest søndag d. 7. juni. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Pensions Liselotte Milting på tlf. 2627 1002.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
Trappe