Seniorkonsulent til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Er du typen, der får tingene til at ske? Kan du indsamle, strukturere og formidle kompliceret viden? Så er det dig, vi søger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er vores vigtigste opgave at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven. I øjeblikket er vi på udkig efter en ny kollega, der kan understøtte ledelsen i AES Forretningsudvikling og bidrage til at levere ledelsesmateriale og rapportering rettidigt og af høj kvalitet.

Du er indstillet på at lære AES’ områder at kende for at kunne samle og udarbejde materiale til vores ledelse. Og så bliver det dig, der bl.a. står for at:

  • arbejde i krydsfeltet mellem ledelse, drift og udvikling
  • udarbejde internt og eksternt præsentationsmateriale og rapportering til AES’ øverste ledelse
  • følge op på og hjælpe bidragsydere så materiale fremstår professionelt og leveres rettidigt
  • sikre det bedste grundlag for beslutninger og skabe en rød tråd for kommunikationen.

Er du analytisk og struktureret?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau og flere års erfaring med ledelsesbetjening fra en politisk ledet organisation eller tilsvarende. Du er vant til at udarbejde materiale af strategisk karakter og trives med skarpe deadlines.

Dine faglige kompetencer spænder vidt, og du kan betegnes som generalist. Du har gode formidlingsevner både mundtligt og på skrift. Du er diplomatisk, imødekommende og løsningsorienteret, og du har gode relationelle kompetencer, der gør dig i stand til at skabe følgeskab på tværs af organisationen. Du formår at indsamle den nødvendige information og at kommunikere kompliceret viden, data og tal på en enkel og overskuelig måde.

Som person er du den strukturerede type, som koordinerer, planlægger og skaber systemer. Derudover er du den styrende og gennemførende kraft, som sørger for, at deadlines overholdes, og at der bliver fulgt op. Du trives med at arbejde selvstændigt og med at holde fokus på det væsentlige.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du får en hverdag i en stor driftsorganisation, hvor du får en stor berøringsflade og rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer.

Organisatorisk vil du blive en del af en afdeling i området Forretningsudvikling, hvor vi bl.a. udfører analyser og rapportering til både intern og ekstern brug. I Forretningsudvikling understøtter og udvikler vi de løsninger, som anvendes af vores eksterne kunder og Kundecenteret, som behandler arbejdsskadesagerne.

I AES behandler vi hvert år ca. 50.000 arbejdsskadesager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet. Det er juridisk komplicerede afgørelser, hvor vi sikrer et højt fagligt niveau og har fokus på driftsstyring.

AES er en del af ATP, der er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Vi møder dig med en forventning om at tage ansvar, udfordre og udvikle dig selv og de faglige fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at høj faglighed og engagerede medarbejdere er afgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

=dig? Så send en ansøgning
Send os en ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler i starten af det nye år.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Irina Rutovic på tlf. 2074 7970/ IRI@ATP.dk, teamleder Lone Ernst på tlf. 2913 8196/ LOE@ATP.dk eller sektionschef Bettina Ballieu Lagoni på tlf. 2033 7629/ BBL@ATP.dk.

 

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder