Sitemanager til ATP Ejendomme

Forestil dig en hverdag, hvor du er ansvarlig for driften af én af Københavns mest ikoniske kontorejendomme. Det kan nu blive din hverdag. Vi søger nemlig en serviceminded og teknisk skarp kollega, der kan sikre en stabil og effektiv drift af vores DGNB guldcertificerede kontorejendom, Pier47, på Langelinie Allé i København. 

Som Sitemanager skaber du rammerne for et stærkt samarbejde mellem ATP Ejendomme, vores kunde og eksterne leverandører. Du kan lide at have en bred kontaktflade, forstår vigtigheden af at kommunikere det rette budskab på det rette tidspunkt, og så er du udpræget serviceminded. Du har en naturlig og venlig autoritet, en positiv tilgang til samarbejdet med kunden i ejendommen, ligesom du mestrer at sætte struktur på hverdagen og holde hovedet koldt i pressede situationer. 

Du vil få gode muligheder for selv at præge stillingen, ligesom du vil blive udfordret på både personlige og tekniske kvalifikationer.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • At skabe et godt grundlag og afsæt for den daglige drift med velfungerende serviceaftaler og dokumentation
  • At bidrage til at ejendommen fungerer som forventet i henhold til kontrakter og lovmæssige forpligtelser samt medvirke til afhjælpning af fejl og mangler 
  • Monitorering og programmering af ejendommens systemer - CTS, intelligent naturlig ventilation, grundvand/kompressorkøl med mere
  • Drift og vedligehold af elektriske og mekaniske installationer, herunder automatik og styring
  • At styre og følge op på driftsøkonomien på ejendommen, herunder budgetlægning
  • Energistyring og energioptimering

Kan du sætte både teknikken og kunden i fokus?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som for eksempel elinstallatør eller maskinmester med håndværksmæssig baggrund samt flere års erfaring fra en lignende stilling. Det vil sige, at du har erfaring med ejendomsdrift og vedligehold af tekniske anlæg i store, komplekse ejendomme, og at du formår at bruge din erfaring og dine samarbejdsevner til at skabe de mest optimale rammer for de personer, der hver dag går på arbejde i den. Du har et solidt kendskab til avanceret bygningsautomatik som for eksempel brandsikringsanlæg, CTS samt håndtering af dokumentationsmateriale og erfaring med at omsætte dette til langsigtede drifts- og vedligeholdelsesplaner. Har du kendskab til vores opgavestyringssystem DaluxFM eller tilsvarende, er dette en fordel. Det kræver en sikkerhedsgodkendelse at komme i betragtning til stillingen.

Vil du udvikle dit potentiale og være en del af en organisation med høje ambitioner? 
Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 120 specialister inden for byggeri, investering og service. Vi er for tiden i gang med en transformation, hvor mange ting er i spil, derfor skal du synes, at forandring er spændende og kunne lide at bidrage til processen. Organisatorisk bliver du en del af vores driftsafdeling, der består af ca. 40 ambitiøse og kompetente medarbejdere. Din arbejdsdag vil hovedsageligt foregå på Pier47.

Om Pier47
Pier47 er beliggende på spidsen af Langeliniekajen i København. Ejendommen stod færdig i 2015 og rummer knap 20.000 m2 kontor, der fordeler sig fra stue til 6. sal samt en parkeringskælder i to etager. Pier47 er bygget og indrettet i eksklusive materialer og certificeret med guld efter den nye standard for bæredygtigt byggeri i Danmark – DGNB.

Klimatiseringen i Pier47 er baseret på naturlig ventilation, termoaktive konstruktioner og grundvandets termiske energi. Det nyskabende energi- og indeklimakoncept reducerer energiforbruget til temperering i ejendommen med 75-80 % i forhold til traditionelle anlæg. Pier47 indeholder ca. 3.000 DALI belysningsarmaturer, 200 temperaturfølere, 300 KNX bevægelsesfølere og 350 gulvkonvektorer med motor. Hver enkelt enhed har en unik adresse, som sikrer stor fleksibilitet for ejendommens brugere.

=dig? Så send en ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning inden den 30. juli 2021. Vi forventer at afholde indledende samtaler i uge 32. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ole Witthøfft Hansen på 61 80 00 40 eller owh@atp-ejendomme.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder