Sitemanager til ATP Ejendomme

Et væld af flotte ejendomme pryder Københavns bybillede, og mange af dem er en del af vores spændende portefølje. En af disse ejendomme kan blive din nye arbejdsplads, hvis du er både serviceminded og teknisk skarp.

Drømmer du om at arbejde med driften af stort og ikonisk byggeri? Og er du god til at opbygge og vedligeholde relationer? Hvis svaret er ja, så læs endelig videre, for vi har muligvis det perfekte job til dig.  

Som Sitemanager får du ansvaret for at sikre en stabil og effektiv drift af en af vores ejendomme. Det vil være dig, der er med til at skabe rammerne for et stærkt samarbejde mellem ATP Ejendomme, vores kunde i ejendommen og eksterne leverandører. Desuden vil du få god mulighed for selv at præge stillingen, lige som du vil blive udfordret på både personlige og tekniske kvalifikationer. 

Om dine nye opgaver 
Som vores nye Sitemanager skal du blandt andet: 

  • skabe et godt grundlag og afsæt for den daglige drift med velfungerende serviceaftaler og dokumentation
  • bidrage til at ejendommen fungerer som forventet i henhold til kontrakter og lovmæssige forpligtelser samt medvirke til afhjælpning af fejl og mangler
  • monitorere og programmere ejendommens systemer - CTS, intelligent naturlig ventilation, grundvand/kompressorkøl med mere
  • stå for drift og vedligehold af elektriske og mekaniske installationer, herunder automatik og styring
  • styre og følge op på driftsøkonomien på ejendommen, herunder budgetlægning
  • være ansvarlig for energistyring og energioptimering.

Du brænder for …
drift og service af store komplekse ejendomme. 

Det tiltaler dig at have en bred kontaktflade, og så er du udpræget serviceminded med en naturlig, imødekommende og venlig fremtoning, samt en positiv tilgang til samarbejdet med kunden i ejendommen. I perioder med ekstra fart på formår du stadig at holde hovedet koldt og tonen god. 

Du har en relevant uddannelse som for eksempel maskinmester eller elinstallatør med håndværksmæssig baggrund samt minimum 5-10 års erfaring fra en lignende stilling. Det vil sige, at du har erfaring med ejendomsdrift og vedligehold af tekniske anlæg i store, komplekse ejendomme, og at du formår at bruge din erfaring og dine samarbejdsevner til at skabe de mest optimale rammer for de personer, der hver dag går på arbejde i ejendommen.

Du har et solidt kendskab til avanceret bygningsautomatik som for eksempel brandsikringsanlæg, CTS samt håndtering af dokumentationsmateriale og erfaring med at omsætte dette til langsigtede drifts- og vedligeholdelsesplaner. Hvis du også har kendskab til vores opgavestyringssystem DaluxFM eller tilsvarende, er dette en fordel. 

Det kræver en sikkerhedsgodkendelse at komme i betragtning til stillingen.

Vil du udvikle dit potentiale i en organisation med høje ambitioner og fokus på trivsel?
Du bliver en del af vores driftsafdeling, der består af 30 ambitiøse og kompetente medarbejdere, som har et stærkt samarbejde på tværs af de mange områder, vi dækker. Vi har let til latter og lægger vægt på, at stemningen er god uanset tempoet. 

Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs.  

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig snarest muligt. Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lena Schrøder på tlf. 23 81 71 10 eller Thomas Heier på tlf. 93 60 00 07. 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder