Software Developer til Data Mining & Fraud Detection
Har du styr på Python og SQL? Vil du arbejde med datadrevne løsninger og være med til at sikre, at velfærdsydelser havner i de rigtige lommer? Så er du en af de softwareudviklere, vi søger til Data Mining & Fraud Detection. En del af Data & Analytics i ATP.

Vil du arbejde med data, der gør en forskel ude i virkeligheden?
I Data Mining & Fraud Detection er vi lige nu på udkig efter en softwareudvikler.
Vi søger dig, der vil:
- arbejde med et af Danmarks største datagrundlag til registersamkøring
- være med til at udvikle morgendagens datadrevne løsninger, som skal identificere fejludbetalinger og minimere snyd med offentlige midler.
I jobbet bliver det bl.a. dig, der:
- sætter dig ind i data, som kan omsættes til værdifulde indsigter for kolleger i andre dele af ATP
- kravsætter behovene fra andre områder og omsætter dem til robuste IT-løsninger i Python og SQL
- indgår i tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialister med fokus på at udvikle og teste nye løsninger
- videreudvikler vores nuværende Python-baserede platform til registersamkøring.
Er du struktureret og analytisk?
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, matematiker, datalog, cand.it eller lignende. Gerne med relevant erfaring ift. at håndtere og analysere store datasæt.
Vi forventer, at du er hjemme i Python og SQL og har et generelt godt kendskab til IT. Erfaring med git, Azure DevOps, Scrum, test og værktøjerne pandas, flask og SQLalchemy er en fordel, men det er ikke et krav.
Du arbejder struktureret og sætter pris på en udfordrende og varieret hverdag, hvor du får brug for dine analytiske og kommunikative evner. Jobbet indeholder stor alsidighed med stor frihed og tilsvarende ansvar, Af samme årsag er det centralt, at du kan arbejde selvstændigt, når vi har hjulpet dig godt ombord i opgaverne.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I Datamining & Fraud Detection får du 25 dygtige kolleger, der har ansvaret for at udvikle løsninger og værktøjer, der gør offentlige myndigheder i stand til at gennemføre koordinerede kontroller med en lang række velfærdsydelser. Vi arbejder med softwareudvikling, full stack-løsninger, webservices, API-integrationer, websites, dataanalyse og data science.
Data Mining & Fraud Detection er en del af ATP’s område for IT, data og digitalisering, hvor vi samlet set er mere end 500 specialister. På den måde kan du se frem til masser af sparring med nogle af de dygtigste, der elsker data lige så meget, som du gør.
I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV og et par linjer om, hvorfor du er interesseret i jobbet.
Vi behandler henvendelser løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette kandidater. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Emil Nygaard Jørgensen på tlf. 2499 8491 eller mail enj@atp.dk.
#LI-hybrid