Solution Architect til IT

Vil du være med til at udvikle og anskaffe IT-løsninger til gavn for samfundet? Og har du erfaringer med at tegne løsninger, der skal fungere ude i virkeligheden? Så er du måske den Solution Architect, som vi leder efter til ATP´s IT-organisation.

Vil du have en central rolle og understøtte velfærdsydelser?
Vi er 20 Solution Architects med forskellige IT-baggrunde, der går engageret på arbejde. Lige nu er vi på udkig efter en kollega, som vil være med til at lave løsninger, der skal fungere ude i virkeligheden.

Du får en vigtig rolle i udviklings- og anskaffelsesprojekter, der understøtter ATP´s forskellige ordninger som fx Feriekonto, boligstøtte og familieydelser.

Vi søger dig, der vil indgå i projekter, hvor du tager ansvaret for den samlede løsning og skaber overblik fra start til slut.  Konkret leder vi efter dig, der kan:

  • afklare/analysere, dokumentere og kommunikere løsningselementer
  • besvare arkitekturmæssige spørgsmål, undersøge/beskrive integrationer og snitflader
  • formulere krav og udarbejde/kvalitetssikre løsningsflows, løsningsarkitektur og -designs.

Dine arbejdsopgaver vil være i tæt samarbejde med den øvrige projektgruppe og relevante specialister. Din opgave vil være at sikre den rigtige løsning – ikke at programmere.

Kan du lave løsningsarkitektur?
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og har tidligere udarbejdet løsningsarkitektur på administrative systemløsninger. Det er en fordel, hvis du tidligere har samarbejdet med leverandører, og du må gerne have kendskab til agile arbejdsmetoder.

Som person kan du samarbejde og skabe relationer. Du er god til dansk og kan gøre et teknisk og komplekst område mere forståeligt. Du skal kunne strukturere dit arbejde, da du er ansvarlig for den samlede løsning. Og så tager du udfordringer med oprejst pande og løser dem, som de kommer. Dine kolleger vil selvfølgelig hjælpe dig.

Du får gode udviklingsmuligheder i stillingen med mulighed for at få ansvar for større projekter. Din arbejdsdag vil være på ATP´s kontorer i Allerød og Hillerød.

Vil du have mange kolleger at sparre med?
Du bliver en del af ATP’s IT-organisation med ca. 300 dygtige kolleger. Vores arbejdsplads blev i 2019 anerkendt, da IT-profiler kårede ATP til den mest attraktive IT-arbejdsplads inden for finanssektoren i Danmark via Version 2’s IT Company Rank.

Hos os bliver du en del af et team, der har en hverdag i forskellige projekter. Vi vægter faglighed, ansvarlighed og troværdighed højt, og derfor deler vi viden og sparrer med hinanden. Og vi har plads til at have det sjovt imens.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest onsdag d. 30. september. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Mogens Graff-Nielsen på tlf. 2960 4367.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
Trappe