Student til Koncernøkonomi

Er du i gang med en uddannelse inden for økonomi? Vil du prøve dine faglige færdigheder af i Danmarks største pensions- og sikringsselskab? Så er det måske dig, vi søger til en studenterstilling ca. 15 timer om ugen i Business Partner-teamet, der er en del af ATP’s Koncernøkonomi.

Drømmer du om rollen som finansiel sparringspartner?
I ATP's økonomiafdeling leder vi efter dig, der vil arbejde med økonomistyring og lære mere om business controlling og partnerrollen i en kompleks organisation. Dig, der har lyst til at afprøve dine evner i praksis og støtte teamet, når vi sparer med ATP’s forretning vedrørende økonomiemner.

I jobbet som studentermedhjælper beskæftiger du dig med mindre controlling- og regnskabsopgaver og laver diverse analyser og udtræk i SAP.
 
Du forbereder styregruppemateriale, projektdokumentation og vedligeholder fordelingsnøgler for projekter. Du opstiller tabeller, klargør rapporter, analyserer og bearbejder forskellige data, og så kommer du derudover til at:

  • bidrage i forbindelse med projekt-forecast
  • bistå business controllere og finance business partnere med omkonteringer og hensættelser
  • forberede ledelsespræsentationer
  • beskæftige dig med diverse ad hoc- og analyseopgaver.

Kan du tage initiativet?
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi (Cand. Merc., Cand. Polit. eller lignede).

Måske er du på sidste år af din bachelor, eller også er du på første del af din kandidatuddannelse.

Du er struktureret, analytisk og detaljeorienteret. Du har masser af gåpåmod, du er initiativrig, og så er du god til at samarbejde på tværs af fagområder.

Vil du booste dit CV?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Du bliver en del af Koncernøkonomi – os, der har ansvaret for økonomiområdet i ATP. Med kunden i centrum har vi en vision om at optræde som en strategisk partner, der tilfører forretningen værdi.

Vi tilbyder et job i et dynamisk og energisk miljø præget af høj faglighed. Du får muligheden for at være med på en udviklingsrejse både fagligt og personligt, ligesom du kommer til at stifte bekendtskab med økonomistyring, business controlling, Activity Based Costing og SAP i praksis.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning og et CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.   

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Bosmann Ridstrøm på 2192 4996 eller studentermedarbejder Ida Møller Gyldenskjold på 3068 9134.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder