Studentermedarbejder til ESG i ATP Ejendomme

Unikt studiejob med mulighed for at få masser af praktisk erfaring med spændende bæredygtige projekter.

Drømmer du om at arbejde med bæredygtighed? Og er du god til at gå i dybden med komplekse data? Så har vi måske det perfekte studiejob til dig hos ATP Ejendomme i København. 
Det vælter ind med spændende opgaver i vores ESG-afdeling, og vi har ambitioner om at tilføre vores mange projekter endnu mere værdi. Derfor har vi brug for en kvalitetsbevidst studentermedhjælper, som kan hjælpe os med at indsamle og strukturere vigtige informationer og data om vores ejendomme. 

Vil du bidrage til en bæredygtig fremtid? 
Du bliver en del af et lille men ambitiøst team, hvor stemningen er god uanset tempoet. Derudover vil du opleve et sprudlende studentermiljø på tværs af afdelingerne.

I vores afdeling står vi i spidsen for ATP Ejendommes strategi inden for ESG og bæredygtighed. Som organisation har vi et helhedsorienteret syn på bæredygtighed, hvor både miljø, indeklima, sundhed og sikkerhed samt ansvarlighed indgår. Bæredygtighed er nemlig en vigtig forudsætning for, at vi kan ruste forretningen til fremtidens krav og forventninger og sikre langsigtet værditilvækst i vores portefølje af ejendomme.  

Om dine nye opgaver 
Som vores nye studentermedhjælper skal du blandt andet: 

  • indsamle og strukturere data og information om vores ejendomme til brug i rapportering og opfølgning på vores målsætninger  
  • bistå med ESG-scoring af vores ejendomme, herunder alt det spændende og lærerige gravearbejde dette kræver   
  • deltage i diverse projekter 
  • sammensætte rapporter og præsentationer. 

Dit hjerte banker for…
bæredygtighed, og når det banker hurtigere i perioder med fart på, udstråler du stadig ro og imødekommenhed.

Du er ansvarlig og god til at analysere detaljeret information og producere løsninger. Din arbejdstilgang er metodisk og strategisk, og du overholder tidsplaner uden at gå på kompromis med det gode indhold. Derudover er du fuld af idéer og går ikke af vejen for at udforske forskellige tendenser, fremgangsmåder og løsninger.

Du er studerende på sidste år af din bachelor eller starten af din kandidat og læser måske på CBS, KU eller lignende med fokus på ejendomsmarkedet. Vigtigst er din kommercielle viden og akademiske tilgang. Vi lægger desuden vægt på, at du har gode skriftlige formidlingsevner på dansk såvel som engelsk.

Da studiet også skal passes, vil jobbet være på 10-15 timer om ugen. I eksamenstiden er vi naturligvis fleksible i forhold til din arbejdstid. 

På udkig efter et relevant studiejob i en organisation med fokus på udvikling?
Du bliver en del af et hold af mere end 125 specialister indenfor investering, byggeri og service, der drifter og udvikler nogle af de smukkeste ejendomme i Danmark.

Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs.  

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig snarest muligt. Forventet startdato er den 1.  august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of ESG Peter Hebin Bruun på tlf. 40 81 35 46. 
 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder