Studentermedhjælper til arbejdet med branding og digitale medier i Koncernkommunikation & Analyse

Er du studerende med en passion for kommunikation, branding og sociale medier? Og har du flair for at skabe engagerende content og lyst til at arbejde med billeder og video? Så er det dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper i ATP’s Koncernkommunikation & Analyse.

Vil du være med til at styrke ATP’s synlighed på tværs af digitale kanaler?
I ATP’s afdeling for Koncernkommunikation & Analyse arbejder vi med at styrke ATP's brand og synlighed på tværs af digitale kanaler. Som studentermedhjælper vil du blive en del af et team, der fokuserer på branding og sociale medier. Her vil du få mulighed for at bidrage til vores indsatser og samtidig udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og contentudvikling.

Mere konkret bliver det dig, der:

  • udarbejder content til sociale medier, herunder tekst, billeder og i et vist omfang video
  • planlægger og udgiver indhold på vores sociale medier
  • bidrager til udvikling af brandingkampagner og -materialer
  • overvåger og rapporterer på sociale medieaktiviteter og performance
  • assisterer med øvrige ad hoc-opgaver i forbindelse med branding og kommunikation samt i forhold til drift af vores hjemmesider. 

Vi sørger for, at du bliver lært godt op, så du kan arbejde med egne, selvstændige opgaver. Du får ansvar, men skal ikke sidde alene, da du bliver del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen, løbende sparrer med og gør hinanden bedre. 

Har du knivskarpe kommunikationskompetencer? 
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor kommunikation, medier, branding eller lignende, og at du har minimum 1,5 år tilbage af studietiden. Derudover er det centralt, at du: 

  • har interesse for sociale medier og contentudvikling
  • er kreativ og har sans for visuel kommunikation
  • har gode kommunikationsevner - både skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer, der trives i et dynamisk miljø.

På det personlige plan er du ansvarlig, struktureret og kvalitetsbevidst, hvilket er centralt, da du vil indgå som en vigtig del af teamet. 

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
ATP arbejder til gavn for den enkelte og for samfundet. Det gør vi, når vi varetager ATP Livslang Pension og sikrer gode, stabile afkast - og gennem effektiv administration af en række velfærdsydelser som feriepenge, pension og boligstøtte. På den måde har ATP en særlig rolle i samfundet. Det forpligter. 

Som studentermedhjælper til branding og digitale medier bliver du en del af team bestående af 5 kolleger. Vi tilbyder et job i et dynamisk og energisk miljø præget af høj faglighed, hvor vi har fokus på godt kollegaskab og insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

Du får derfor muligheden for at være med på en udviklingsrejse både fagligt og personligt. 

Sektionen holder til i Hillerød, hvor du skal kunne arbejde 8-16 timer om ugen. Vi er selvfølgelig fleksible med dine arbejdstider, så de hænger sammen med dit studie, eksamener mv.

=dig? Så send os en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt og senest søndag den 16. juni. Vi afholder samtaler fra den 24-27. juni og håber på opstart hurtigst muligt herefter.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billeder i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Campaigns Trine Fruergaard på tlf. 28 97 92 30 eller mail trfr@atp.dk.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid #premium

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder