Studentermedhjælper til Driftsjura

Er du jurastuderende og interesseret i offentlig ret? Vil du have konkret juridisk erhvervserfaring fra et område, hvor vi løser opgaver på et højt specialiseret niveau? Så er du den student, vi søger.

Vil du arbejde med offentlig ret og persondataret?
I ATP’s Driftsjura er vi mere end 20 jurister fordelt på to sektioner. Lige nu er vi på udkig efter en ekstra jurastuderende, der har lyst til at være vores nye kollega.

Som studerende i Driftsjura får du mulighed for at arbejde med spændende juridiske problemstillinger inden for offentlig ret og persondataret. Du står aldrig alene, men arbejder tæt sammen med dygtige jurister, og sammen yder I juridisk rådgivning og sparring til drift og projekter i Udbetaling Danmark. Du kommer til at arbejde inden for fagsporene barsel & familieydelser, bolig og pension.

Helt konkret, leder vi efter dig, der vil:

  • bistå med besvarelser af indsigtsbegæringer efter persondataforordningen/GDPR
  • svare på konkrete spørgsmål fra fagsporene
  • hjælpe med produktion af interne artikler vedr. juridiske emner.

Er du stud.jur, selvkørende og detaljeorienteret?
Du er stud.jur og er gået/skal i gang med dit kandidatstudie efter sommerferien. Det er ikke afgørende, om du har erfaring fra andre lignende stillinger. Det vigtigste er, at du går til opgaverne med stor ansvarsfølelse, kan arbejde struktureret og selvstændigt og sørger for at deadlines overholdes.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I Driftsjura løser vi en række juridiske drifts- og udviklingsopgaver inden for fx boligstøtte, pension, barselsdagpenge og familieydelser. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Til at få din hjælp og følge din udvikling.

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt har vi kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt boligstøtte. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 31. januar. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Maria Kjer Hedegaard på tlf. 4272 1648 eller mhx@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
Trappe