Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver i HR

Vil du være med til at brande ATP som arbejdsplads? Interesserer du dig for tekstproduktion og sociale medier? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til Employer Branding i HR.

Vil du være med til at tiltrække talent?
I ATP’s HR-afdeling søger vi en studentermedhjælper til vores Employer Branding-team. Dig, der er på udkig efter et studierelevant arbejde og som vil være med til at tiltrække opmærksomhed til ATP som arbejdsplads.

Som studentermedhjælper kommer du bl.a. til at:

  • understøtte ATP’s ambassadørnetværk på sociale medier, fx med tekster, analyser, afrapportering mv.
  • udarbejde målrettede annoncer til markedsføring af ledige stillinger på de sociale medier
  • skrive stillingsopslag baseret på input fra ATP’s rekrutterende ledere.

Er du kvalitetsbevidst og kreativ?
Det er vigtigt, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation og har minimum 1,5 år tilbage af studietiden
  • er en dygtig skriftlig formidler
  • er ansvarlig, struktureret og kvalitetsbevidst, da du bliver en vigtig del af teamet og den daglige drift.

Vi sørger for en god oplæring, så du hurtigt kan komme til at arbejde med egne, selvstændige opgaver, og så håber vi, at du er frisk på at gribe nye udfordringer, når de viser sig. Overvejer du et praktikforløb undervejs i din studietid, vil vi også være interesserede i det.

Vil du være en del af teamet?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab og en arbejdsplads med ca. 3.000 medarbejdere over hele landet. KoncernHR holder til i Hillerød, hvor du skal kunne arbejde 2-3 dage om ugen. Vi er fleksible med dine arbejdstider, så de hænger sammen med dit studie, eksamener mv., ligesom du indimellem kan arbejde hjemmefra.

I Employer Brandingteamet er vi ansvarlige for at fortælle historien om arbejdspladsen ATP, så vi fortsat kan tiltrække dygtige kolleger til at løse vigtige samfundsopgaver. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med Adam, der er studentermedhjælper og Trine og Anders, der er employer brandingkonsulenter. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har det rigtige match og lukker derfor stillingsopslaget, når vi har fundet vores nye studentermedhjælper. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mai Brit Bøgehus på tlf. 6133 9383.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder