Studerende til juridisk sagsbehandling

Er du i gang med en juridisk uddannelse? Vil du have konkret erhvervserfaring og arbejde med kombinationen af lægefaglige og juridiske problemstillinger? Så er du en af de studerende, vi søger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Vil du have praktisk erfaring, der styrker din faglighed?
I AES er vi på udkig efter studerende til sager om personskadeerstatning. Dig der vil være en del af vores team, hvor vi behandler sager efter anmodning fra advokater og forsikringsselskaber og kommer med vejledende udtalelser efter erstatningsansvarsloven, når det gælder de helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger af en skade.

Konkret er vi på udkig efter dig, der vil prøve kræfter med:

  • lettere juridisk sagsbehandling inden for erstatningsretten  
  • forskellige administrative opgaver som fx besvarelse af aktindsigts- og statusanmodninger.

Vi tilbyder en stejl læringskurve, et tæt samarbejde med vores kompetente kolleger og relevant erfaring, der styrker dit CV. Vores kontor ligger i Vordingborg, men opgaverne kan du løse hjemmefra, når du har gennemgået en uges oplæring på kontoret.

Arbejdstiden er 15-20 timer ugentligt. Og vi er selvfølgelige fleksible, så dine timer hænger sammen med dit studie og dine eksaminer.

Er du effektiv og struktureret?
Der kan være flere indgange til jobbet som juridisk studentermedhjælper her hos os.

Du er sandsynligvis i gang med dit jurastudie (cand.jur/cand.merc.jur), men det kan fx også være, at du har arbejdet som socialrådgiver og overvejer en overbygning som cand.soc. i jura.

Det vigtigste er, at du:

  • er god til at formulere dig klart og tydeligt på skrift
  • interesserer dig for erstatningsret
  • er god til at samarbejde
  • går til opgaverne med stor ansvarsfølelse
  • kan arbejde effektivt og struktureret
  • sørger for, at deadlines overholdes.

Vil du arbejde til gavn for samfundet og den enkelte?
AES er en del af ATP-koncernen, som er Danmarks største pensions- og administrationshus.

I AES går vi på arbejde for den enkelte og samfundet. Hvert år træffer vi mere end 60.000 afgørelser og udarbejder ca. 2500 udtalelser, og vi ved, at hver eneste afgørelse og udtalelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart, vi har det rigtige match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Johan Krøll på tlf. 4042 3069 eller sektionschef Gitte Hem på tlf. 5365 6636.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder