Teamleder til ejendomsadministrationen til ATP Ejendomme

Er værdibaseret ledelse med udgangspunkt i et fælles formål og tillid lige dig? Trives du i feltet mellem jura, kommunikation og økonomi, og kan du lide ejendomme? Så er du måske vores nye kollega. Som leder af ejendomsadministrationen får du det daglige ledelsesansvar for et ambitiøst team og skal bidrage aktivt til løbende at udvikle og styrke vores ejendomsadministration, det tværfaglige samarbejde samt tage del i den daglige drift.

Hos ATP Ejendomme ejer, udvikler og drifter vi nogle af landets unikke ejendomsperler og tager sammen et dedikeret ejerskab på vores ikoniske portefølje med kunden i centrum. Vi samarbejder bredt og på tværs af fagligheder og funktioner, og som teamleder for ejendomsadministrationen skal du have motivationen til at lykkes og skabe resultater med andre. 

Du har solid erfaring med ejendomsadministration og får energi af at være i en organisation i udvikling, da vi som en del af vores strategi bl.a. er ved at ændre i sammensætningen af vores portefølje og implementere et nyt ERP-system. Vi forventer, at du går forrest og sætter retningen for vores ejendomsadministration, som består af fem ejendomsadministratorer og en studentermedhjælper på vores kontor i indre København, samt en ejendomsadministrator på vores kontor i Aarhus. Distanceledelse vil således være en del af stillingen, og du kan derfor forvente ture til vores kontor i Aarhus.

Dine nye kolleger er engagerede og har et stærkt sammenhold
Ejendomsadministrationsteamet har sin daglige gang på vores kontor i indre København, hvor du vil opleve en organisation i udvikling og fremdrift, som udlever sine værdier om åbenhed, ambition og integritet. Vi lægger stor vægt på udvikling og sparring og arbejder på at skabe succes for hinanden og vores virksomhed. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved høj faglighed, engagement, indflydelse og godt humør. 

Opbyg relationer og tag ejerskab
Vi forventer, at du tager ejerskab på udviklingen af ejendomsadministrationen og vores organisation i øvrigt. Ingen kan dog alt alene, hvorfor vi arbejder både selvstændigt, sammen og på tværs for at få de rette kompetencer i spil og skabe de rette procedurer og rammer for vores fælles mål. 

ATP Ejendomme har eksisteret siden 1993 og har gennem de seneste år gennemgået en organisatorisk og kommerciel transformation, som vi stadig er i gang med, så du skal synes, at forandring og udvikling er spændende og kunne lide at bidrage aktivt til processen. Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel og livsbalance, uanset om du er leder eller medarbejder.  

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Hvis du gerne vil være vores nye kollega, så glæder vi os til at høre fra dig hurtigst muligt, da vi  holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Legal Martine Prince på tlf. 40 19 22 19. Hvis du synes, ovenstående er interessant, men ønsker at fokusere mere på ejendomsadministration end ledelse, så søger vi også en ny ejendomsadministrator til vores team – opslaget finder du her. 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder